Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

■___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________:_______________________________________________________________________________' 113 Dygtighed og bleve utilbøjelige til at fuldende hele deres foreskrevne Læretid hos den vedkommende Mester, hvorfor Lavet ansøgte Kongen om, at der fra Akademiets Side maatte blive ført et nøjere Tilsyn med disse Lærlinge. Den franske Billedhugger Larchevéque, der 1755 kom til Stockholm for at arbejde paa Slottets kunstneriske Udstyrelse, og som tillige blev Akademiets Førstelærer og senere dets Direktør, havde en betydelig Indflydelse paa dets senere Organisation, ved hvilken man tog det franske Kunst- akademi til Forbillede, hvilket iøvrigt var meget naturligt, ikke alene fordi Larchevéque havde et fuldkomment Kendskab til dette, men ogsaa fordi den franske Smag allerede i mange Aar havde været den fremherskende i Kunsten som i Kunstindustrien i Sverige. Ritareakademien fik 1756, samtidigt med en Forøgelse i den aarlige Bevilling, Navn af »Målare- och billedhuggare-akademi«, hvilket Navn i 1810 blev forandret til »Akademien for de fria konsterna«. Foruden Akademiets Hovedundervisning, Tegning og Modellering efter levende Model, var der ogsaa indført Tegning efter antike Gibsnacdeller og Forelæsninger over Anatomi; men der var tillige tænkt paa Haandværkerne, hvis Lærlinge fik fri Undervisning i Ornamenttegning. 1765 blev der oprettet en Skole for Kobberstikkere, men den blev atter ophævet 1778, da Resultaterne af dens Virksomhed ikke svarede til Forventningerne. Havde Akademiet haft mange Vanskeligheder at kæmpe med, saa viste der sig ogsaa noget over Midten af forrige Aarhundrede et glædeligt Tegn paa, at dets efterhaanden udvidede Virksomhed begyndte al. bære Frugt, nemlig derved, at det ikke længer var fornødent, naar en kunstnerisk Op- gave forelaa i Sverige, at indforskrive fremmede Kunstnere. Den 17. Februar 1768 holdt det svenske Akademi sit første Møde under Forsæde af dets Præsident, Overintendant, Baron Adelcrantz. Skønt Forslag til Statutter gentagne Gange vare bievne udarbejdede, savnede Skolen dog endnu en fast Organisation, indtil et af Akademiet i 1772 til Kongen indsendt Forslag til Statutter blev approberet af Gustav d. III d. 5. Januar 1 7 73. I disse Statutter benævnes Akademiet »Kgl. Målare- och Billedhuggare-Akademien«, og som dets Formaal angives at fremme Maler-, Billedhugger- og andre Kunster, at undervise Ungdommen, give den et godt Eksempel og at opmuntre Fliden og Kappelysten ved at uddele Præmier og Belønninger. Akademiet skulde optage indenlandske og fremmede Kunstnere som Medlemmer og afgive sin Betænkning over saadanne Spørgsmaal om Kunstens Opkomst, som bleve forelagte det til Erklæring. Akademiet bestod af en Præsident, en Vice-Præsident, en Direktør, 4 Æresmedlemmer, 6 Professorer i Tegning og Modellering, en i Anatomi, en i praktisk Geometri og Perspektiv og en i Arkitektur, samt en Kasserer, en Sekretær og saa mange Medlemmer henhørende til de ældre Kunstnere, som Bestyrelsen maatte finde Anledning til at optage. Af de blandt Kunstnerne valgte Medlemmer vare to henhørende til Akademiets Bestyrelse; de vare ulønnede, men havde Stemmeret. Blandt de Kunstnere, der vare optagne som Medlemmer af Akademiet, blev der til Med- hjælp for Professorerne valgt 9 Ekstra-Professorer. 15