Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

112 1. Akademien for de fria Konsterna i Stockholm*). Oprettelsen af det svenske Kunstakademi staar i nøje Forbindelse med Stockholm Slots Opførelse og Dekoration, hvortil der i 1732 var indkaldt en Del franske Kunstnere, baade Malere og Billedhuggere. Disse trængte til Hjælp ved deres Arbejde, hvortil der i Sverige ikke fandtes passende Kræfter, og da desuden selv fremmede Kunstnere ifølge Lavsbestemmelserne vare for- pligtede til at oplære Lærlinge, saa oprettede disse Kunstnere 1734 en Tegneskole, som d. 10de Marts 1735 fik Navn af »kgl. Ritareakademi« og blev stillet under Overintendant Carl Gustav Tessins og Arkitekt Hårlemanns Varetægt. Skolen sorterede med Hensyn til Økonomien under »Slotsbygnåds- el eputationen« og den franske Maler Guillaume Thomas Taraval, der maa betragtes som dens egent- lige Stifter, ledede Tegneundervisningen. Skolen opstod saaledes ved Kunstnernes Initiativ og oprindeligt med det Formaal at uddanne kunstneriske Kræfter til Slotsbygningsarbejdet, men den fik snart den Opgave at uddanne Kunstnere i Almindelighed. Akademiet havde kun én højere Klasse, til hvilken Eleverne først fik Adgang, naar de havde opnaaet en vis Færdighed i Tegning. Der blev indrømmet det en Undervisningssal i Slottets øverste Etage, da dette endnu ikke var fuldført, og her tegnede og modellerede Eleverne efter levende Model fire Dage om Ugen i to Aftentimer. Der blev paa Grev Tessins Foranledning præget en Medaille i Guld og en i Sølv til Belønning for henholdsvis en tilfredsstillende Løsning af Pris- opgaver og for flittige og lovende Elever. Taraval var indtil Aaret 1748 Akademiets fornemste Lærer, men flere af de derfra udgaaede Elever kunde snart ikke alene være ham behjælpelige med Undervisningen, men ydede ogsaa god Assistance ved Slottets kunstneriske Udstyrelse, særligt derved, at de ifølge deres kunstneriske Standpunkt, paa enkelte Undtagelser nær, snarere maa betegnes som Kuns thaand værker e end som egentlige Kunstnere. Fra Akademiets første Aar havde man udnævnt agréér og Medlemmer af Akademiet, og for at opnaa denne Værdighed maatte den vedkommende Kunstner indlevere et eller flere Arbejder til Akademiets Bedømmelse. 1735 havde Slotsbygningsdeputationen bevilget Skolen 200 Rdlr. kr. aarlig til en levende Model, og 1739 stillede Rigets Stænder et Beløb af 500 Rdlr. st. til dens Raadighed. Det var beskedne Beløb, men Akademiet havde heller ikke store Udgifter, da det havde Lokale frit paa Slottet, og Lærerne ikke fik nogen Løn for deres Undervisning, hvilket de kun vare i Stand til, fordi de bleve lønnede for deres Virksomhed ved Slotsbygningen. Derimod blev et Beløb af samme Størrelse som det, Lærerne skulde liave haft i Løn, henlagt til Dannelsen af en Fond til Akademiets Bedste, og endelig blev der 1753 bevilget 200 Rdlr. st. aarlig i Honorar til Førstelæreren, der førte Titel af Professor. Den store Frihed, som Eleverne havde med Hensyn til Deltagelse i Undervisningen og Manglen paa disciplinær Myndighed fra Overintendantens Side lige over for Eleverne, havde til Følge, at mange af disse forlode Akademiet længe forinden de vare fuldt uddannede, hvilket var til stor Skade for Kunsten. Maler- og Billedhuggerlavet beklagede sig ogsaa over, at de af dets Lær- linge, der tillige besøgte Akademiet, derved i mange Tilfælde fik et for højt Begreb om deres egen *) Ludv. Loostrom: Den svenska Konstakademien 1735—1835; Stockholm 1887.