Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Ill alméndannende Fag: Behandling af Modersmaalet, fremmede Sprog, Historie, Geografi m. m. — Dette Forhold vil senere blive berørt ved Kunstskolerne. -— Den samme Anke (men dog i ringere Grad) kan iøvrigt ogsaa fremføres med Hensyn til Uddannelsen ved den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn, thi vel er Adgangen hertil betinget af almindelig Forberedelseseksamens Aflæggelse, men det Maal af alméndannende Kundskaber, som denne byder, kan paa ingen Maade anses for til- strækkeligt for dem, der senere i Livet skulle indtage større administrative Stillinger. — Manglen er ogsaa jævnlig følt, skønt den formindskes ved den Omstændighed, at et ikke ringe Antal poly- tekniske Studerende aflægge Studentereksamen, forinden de begynde Studiet ved den polytekniske Læreanstalt. Ved det d. 23. Juli 1894 sidst ændrede Reglement for Undervisningen ved den poly- tekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn er der bødet noget paa dette Forhold, idet en Skærpelse af Adgangsfordringerne, saaledes som foran er vist, er paabudt. D. De højere Kunstskoler. Før Kunstakademiernes Oprettelse vare Kunsten og Kunsthaandværket ikke adskilte, og det var ikke sjældent, at selv fremragende Kunstnere, der vare forenede med Haandværkere i samme Lav, tillige gave sig af med ganske almindeligt Maler- og Billedhuggerarbejde. De første Bestræbelser af dem, der søgte at skabe eller havde skabt specielle Kunstskoler, gik imidlertid særligt ud paa at befri sig for Lavsvæsenets Tvang, og herved blev Afstanden mellem Kunstnere og Kunsthaandværkere efterhaanden større og større, skønt en af Akademiernes Opgaver fra Begyndelsen af var veel Under- visning af Haandværkere i Ornamenttegning m. m. at paavirke disses Smag og uddanne deres Kunstsans. De første Bestræbelser til Oprettelsen af Kunstakademier her i Norden skyldes Kunst- nernes eget Initiativ, idet disse følte Trang til Sammenslutning for af. værne om den rene Kunst, og Forbilledet saavel for den svenske som den danske Kunsthøjskole, da disse først fik en fast Orga- nisation, var det franske Akademi, hvortil ogsaa den Omstændighed bidrog, at de første Direktører begge Steder vare franske Kunstnere. Til de højere Kunstskoler i de tre nordiske Lande maa henregnes: 1. Akademien for de fria Konsterna i Stockholm. 2. Den kgl. norske Kunst- og Haandværkerskole i Kristiania. 3. Det kgl. Akademi for de skønne Kunster i Kjøbenhavn. Medens den norske Skole er forenet med en Haandværkerskole, staa saavel den svenske som den danske i Forbindelse med et Kunstakademi, som foruden sin almindelige Opgave at virke for Kunstens Fremgang og Udbredelse, ogsaa har de unge Kunstneres Undervisning under sin Varetægt.