Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—' ■ 11HW ■■■■■■■■■■■■i
110
Den Chalmerske Skole staar som nævnt med Hensyn til Omfanget af den meddelte Under-
visning meget nær ved de tekniske Skoler i Trondhjem og Kristiania, men for saa vidt der paa disse
Skoler til en vis Grad er Værkstedsarbejde, i hvert Fald Øvelser i Behandling af Træ og Jern, saa
maa de paa dette Punkt absolut staa tilbage for Chalmerska Skolan, ved hvilken Værkstedsarbejdet
som nævnt er meget udviklet og hvor man endog driver dette saa vidt, at man forfærdig er smaa
Dampmaskiner eller andre Kraftmotorer. — Paa dette Punkt tillægger man det stor Betydning, at
Skolen har tvungent Værkstedsarbejde for de lavere Klasser, idet herved Lysten til dette Arbejde
vækkes hos de yngre og herved har en smittende Virkning paa de ældre Elever, som ellers kun
vanskeligt vilde være til at formaa til Deltagelse i de praktiske Arbejder.
At Chalmerska-Skolan har usædvanlig store Samlinger af Raamateriale m. m. til sin
Raadighed, og at disse Samlinger stadig forøges og fornys ved Laan og Gaver fra de forskellige
Produktionssteder i Sverig, skal kun nævnes som et Bevis paa den Interesse, man i det hele nærer for
denne Undervisningsanstalt. — Meget af dette saavel raa som forarbejdede Materiale fremkommer
ogsaa til Undersøgelse ved den til Skolen knyttede Anstalt til Foretagelse af Materialprøver.
Forholdet er da i Virkeligheden ogsaa saaledes, at de unge Mænd, der udgaa fra den Chalmerske
Skole, skønt deres Uddannelse i videnskabelig Retning afgjort er ringere end deres, der udgaa fra
tekniska Hogskolan, i Praksis dog meget vel kunne konkurrere med disse, og det viser sig derved,
at man i den vestlige Del af Sverig i Reglen søge^ de fra Chalmerska-Skolan udgaaede Elever som
Ingeniører m. m., medens den østlige Del af Sverig som Regel søger de fra tekniska Hogskolan
udgaaede Elever. —
Den eneste højere Skibbygningsskole, som findes i Sverig, er nu henlagt under Chalmerska-
Skolan (for ca. 7—8 Aar siden). Den er dog kun besøgt af et mindre Antal Elever, saavel
svenske som norske.
Med Hensyn til Uddannelsen af mere videnskabelige Bjærgværksingeniører, »Mineraloger«,
i Norge, da foregaar denne ved Universitetet i Kristiania, men herved bliver Uddannelsen i praktisk
Henseende ikke god, og dette Forhold maatte vistnok ogsaa ændres, hvis Bjærgværksdriften i Norge
overhovedet havde større Betydning.
Hovedforskellen mellem kgl. tekniska Hogskolan i Stockholm og den polytekniske Lære-
anstalt i Kjøbenhavn ligger foruden i de Forhold, der hidrøre fra Landenes Karakter, f. Eks,
Bjærgværksdrift m. m, i Sverig, tillige deri, at Arkitekterne faa deres tekniske Uddannelse paa
tekniska Hogskolan, men ikke paa polyteknisk Læreanstalt. Herved fremkommer paa tekniska Hog-
skolan Fag som Frihaandstegning, Modellering og arkitektonisk Formlære, Bygningskunstens Historie
og Kunsthistorie, hvilke Fag i Danmark enten læres paa tekniske Fagskoler eller paa Kunst-
akademiet.
For Arkitekternes Uddannelse er der et meget vigtigt Moment til Stede i Sverig derved, at
Adgangen til kgl. tekniska Hogskolan er betinget af en Eksamen, der kræver et vist Maal af almén-
dannende Fag. Dette er vistnok heldigt, idet det næppe kan anses for rigtigt som i Danmark, at
Arkitekterne, der dog skulle lede større Byggeforetagender og altsaa have mange Undergivne i
forskellige Livsstillinger, kunne aflægge alle de befalede Eksaminer i teknisk og kunstnerisk Hen-
seende, uden nogensinde at have præsteret Bevis for at de vare i Besiddelse af Kundskaber i