Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

151 har nogen Interesse derved, at Tegning, saavel geometrisk som Frihaandstegning, er optaget som Eksamensfag. Ved at sammenligne Almue- og Borgerskolernes Programmer i de tre nordiske Riger, finde vi ikke meget væsentlige Uoverensstemmelser, hvad den meddelte Kundskabsmængde angaar, kun maa noteres med Hensyn paa den tekniske Undervisning, at Sverig atter her paa det tidligste Standpunkt, endog i de laveste Almueskoler paa Landet, har optaget Tegning som Undervisningsfag. — Tegning finde vi i Norge og Danmark først indført, i Købstadskolerne, men i Reglen i saa ringe et Omfang (hvad for øvrigt ogsaa gælder mange Steder i Sverige), at Betydningen deraf for de tekniske Skoler ikke er større, end at de Elever, der have gennnemgaaet selv gode Almueskoler i Købstæderne, som Regel maa betragtes som rene Begyndere i Tegning ved de tekniske Skoler. Fagets Stilling i de tre nordiske Riger vil i øvrigt udførligere blive omtalt paa et senere Sted tilligemed det Hovedresultat, som man kan uddrage af den anstillede Sammenligning. Ganske i sin Almindelighed kan det udtales, at de Kundskaber af alméndannende Art, som kunne erhverves i Almueskolerne i de tre nordiske Riger, ere for ringe for den Haandværker, der vil etablere en selvstændig Forretning, og af denne Grund savnes i alle tre Lande de egentlige Fort- sættelsesskoler. — Middelskolerne, Borgerskolerne eller Realskolerne kunne vel give det fornødne i saa Henseende, men for den, der først i en noget ældre Alder bliver opmærksom paa det mangel- fulde i sin Uddannelse, er det ikke let at søge til disse Skoler. I Danmark er der i øvrigt ved Ordningen af Realskolerne slet ikke, og ved Ordningen af Borgerskolerne først i den seneste Tid, og det kun i meget ringe Grad, taget Hensyn til Elevernes Overgang fra disse til Haandværk og Industri. Folkehøjskolerne, hvis Undervisning, hvorledes den end er organiseret, maa antages paa en gavnlig Maade at befæste og udvide de i Almueskolerne opnaaede Kundskaber, have ikke ringe Betydning for Landbrugsskoler og andre lignende Skoler, hvis Elever optages i en Alder af 18 å 20 Aar; men af de vordende Haandværkere, der umiddelbart efter deres Afgang fra Almueskolen, altsaa i en Alder af 14 å 15 Aar, træde i Lære, ville de i Almindelighed ikke kunne benyttes, og for dem er da en teknisk Skole i den By, i hvilken de ere i Lære, den naturligste Fort- sættelsesskole. Det skal dog lier bemærkes, at der ved mange af Folkehøjskolerne efterhaanden er blevet dannet særlige Afdelinger for ældre Elever af Haand værkerstand en, navnlig af dem. der ville uddanne sig til Malere, Snedkere eller Bygningshaandværkere paa Landet. At den her meddelte tekniske Uddannelse som Regel er ret tarvelig, er en Selvfølge. I de tekniske Skoler møde Eleverne altsaa med de Forkundskaber, som Almueskolen giver, men disse kunne dog, selv bortset fra tilfældige Omstændigheder og Elevernes Evner, være en Del forskellige, efter som Eleven er udgaaet fra en Landsby- eller en Købstadskole. Som Minimum maa man gøre Regning paa, at Eleven kan læse og skrive sit Modersmaal og regne de fire Regnings- arter med hele Tal, samt at han medbringer nogle Kundskaber i Religion, Historie og Geografi, og for en saadan Elev er en fortsat Undervisning i Regning og Retskrivning som oftest en Nødvendighed, hvorpaa altsaa de lavere tekniske Skoler maa være indrettede. Andre Elever have tillige lært nogen Geometri og Naturkundskab og trænge ikke til Undervisning i Modersmaalet, men i de fleste Til-