Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
fælde ere Kundskaberne i Matematik og Fysik aldeles utilstrækkelige, saa at disse to Fag ved Siden
af Tegningen ere Lærefag af Vigtighed for de tekniske Skoler, der overhovedet ere i Stand til af
tilstræbe en noget videregaaende Undervisning.
Af Eleverne fra Almueskolerne i de større Stæder kan man vente sig noget mere, og
navnlig ville de som oftest være bedst forberedte, hvad Tegneundervisningen angaar.
Vi have i det foregaaende omtalt den Indflydelse, som den almindelige Oplysnings Stand-
punkt maa udøve paa den tekniske Undervisnings Vilkaar, og da det er utvivlsomt, at det Stand-
punkt, hvorpaa Tegneundervisningen staar i de almindelige Skoler, kommer til at spille en større
Rolle end noget som helst andet Fag ved den senere haandværksmæssige Uddannelse, saa skulle vi
i korte Træk noget nærmere betragte dette Fags Stilling i de tre nordiske Riger, idet vi herti] skulle
knytte den Bemærkning, at det for de tekniske Skoler, forudsat at disse disponere over dygtige
Lærere og undervise efter gode Metoder, dog som Regel mere maa gælde om til fortsat Uddannelse
at modtage unge Mænd, der i det hele ere vel udviklede i aandelig Henseende, end om at kunne
trække paa en bestemt erhvervet Kundskabsmængde, i et enkelt Fag.
Medens det navnlig er Frihaandstegningen, som vil blive gjort til Genstand for de
følgende Betragtninger, saa maa dog her, i Overensstemmelse med hvad der nylig er udtalt, tillige
bemærkes, at det ikke saa meget er den direkte Nytte af en paa et meget tidligt Tidspunkt opnaaet
bestemt Færdighed i Tegning, der er det vigtigste, men meget mere den indirekte Virkning, nemlig
at de unge Mennesker i de forberedende Skoler og derved efterhaanden hele Nationen mere og
mere føres ind paa en Udvikling, hvor Evnen til at sé rigtigt og til at opfatte rigtigt vokser,
hvorved tillige i høj Grad indvirkes paa den Interesse, som Folket kommer til at sidde inde med
lige over for alt, hvad der i Hjemmet eller andetsteds frembringes af Kunst eller Haandværk.
I det hele er Tegneundervisningen i de sidste 30—40 Aar stadig gaaet fremad saa godt
som i hele Europa, om end i forskellig Grad paa de forskellige Steder, efter at man lidt efter lidt
ved dygtige Pædagogers og Speciallæreres Bestræbelser var blevet opmærksom paa det forkastelige
i at knytte den forberedende Tegneundervisning til en vis indbildt kunstnerisk Uddannelse og derved
stille den paa et andet Trin end al anden Skoleundervisning, hvor de pædagogiske Hensyn nød-
vendigvis maa være de eneraadende. De tre nordiske Riger have da ogsaa taget Del i og høstet
Nytte af denne Bevægelse, og Paavirkningen her i Norden kom væsentligst fra tysk Side, ligesom
det er de fra Tyskland hentede ofte’meget forskellige Ideer paa dette Omraade, som have dannet
Hovedgrundlaget for Udviklingen i Norden, og som bearbejdede til mere eller mindre selvstændige
Systemer, tidt modificerede efter den paa et enkelt Sted herskende Opfattelse og tilstedeværende
Lærerkraft, nu benyttes som Fundament for den i Sverig, Norge og Danmark foregaaende Tegne-
undervisning.
I Sverig er man i det hele for Øjeblikket ret tilfreds med Tegneundervisningen; man har i
en Række af Aar arbejdet efter de Stuhlmannske Principper, hvilke man dog nu ønsker tildels at
forlade for at gaa over til en paa de indvundne Erfaringer støttet, noget forandret Freihgangsmaade.
Resultaterne, der fremkomme, ere meget forskellige paa de forskellige Steder og da navnlig
afhængige af de til Raadighed staaende Lærerkræfter.