Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

trigonometriske Ligninger; Kurvers Fremstilling ved Koordinatsystemer; Keglesnittenes Hovedegen- skaber og Konstruktion; Ligningen for den rette Linie; Ligningen for Hyperblen, henført til sine Asymptoter; tilnærmelsesvis Beregning af Flade- og Kubikindhold. Naturlære: Legemers fysiske Egenskaber; de almindelige Love for faste, flydende og luft- formige Legemers Ligevægt og Bevægelse; molekulære Kræfter; almindelig Varmelære; Grundbegreber af Læren om Lyden og Lyset; Begyndelsesgrandene af den uorganiske Kemi og Elektricitetslæren (Lysmaskiner). Maskinisere: Detailleret Kendskab til de enkelte Dele af de i Orlogs- og Handelsskibe benyttede.Dampmaskiner med Kedler, Hjælpemaskiner, Instrumenter m. m.; nøje Kendskab til Dampens Egenskaber og Virkemaade; Diogrammers Sammensætning; Ekspansionsforhold; Skibsmaskinen betragtet som Varmemaskine og som Mekanisme; Skibsmodstanden; Fremdrivning; Dampprøver; Kedlers og Maskiners Nyttevirkning; geometrisk Fremstilling af Glideres Bevægelse; Gliderreguleringskurver; Hovedtrækkene i Jerns og Staals Fremstilling af Malmene; Egenskaberne ved de i Maskin- og Skib- bygningen benyttede Materialier; Begyndelsesgrunde i Styrkeberegning af de vigtigste Maskin- og Keddeldeles Dimensioner; Maskineriets Konstruktion, Forfærdigelse og Opstilling; Forklaring af en forelagt Maskintegning. Maskintegning: Opmaaling og Tegning af en sammensat Maskindel. Engelsk: Oplæsning og Oversættelse af en engelsk Maskinisere; skriftlig Oversættelse til Engelsk fra Dansk. Eksamen kan deles i 2 Dele, saaledes at 1. Del omfatter Matematik, Fysik og Engelsk. Saaledes som hvert Eksamensfag ovenfor er specificeret, vil det ses, at der ikke stilles smaa Fordringer til en Maskinist af 1ste Klasse med Hensyn til teoretiske Kundskaber, og størst ere Fordringerne i Danmark, hvor det dog vistnok vilde være hensigtmæssigt at oprette en eller flere Skoler for Maskinister, i Forbindelse med Navigationskoler eller med Orlogsværftets Skole for Skib- bygning og Maskinvæsen. 2. Skoler for Skibbygning og Maskinvæsen ved Orlogsværfterne. Disse Skoler uddanne vel Haandværkere, men kun i en aldeles speciel Retning, og deres Stilling som Statsskoler gør, at de befinde sig under ganske andre Forhold end de almindelige tekniske Elementarskoler og afvige en Del fra disse. I Sverige findes for Tiden ingen saadan Skole, men skeppsbyggeri-institutet i Karlskrona skal omtales paa dette Sted, skøndt det nu er ophævet og dets Undervisning, hvad Skibsbyggeriet angaar, er henlagt under Chalmers tekniske Læreanstalt i Gøteborg, Maskinundervisningen til Navigationsskolen samme Sted. Skeppsbyggeri-institutet å kgl. Flottans Skeppsivarf i Carlskrona. Instituttets seneste, af Kongen stadfæstede Reglement er af 18de Juni 1864. Dets Formaal var at meddele teoretisk og praktisk Undervisning i Skibes Bygning, saavelsom i de derhen hørende Grundvidenskaber, samt forberede Elever til Maskinisteksamen.