Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

8 med vedkommende Lands Størrelse, men ofte er afhængigt af, hvor store Pengemidler det kan og vil anvende derpaa. For de højere tekniske Skolers Virksomhed er det af største Betydning, med hvilke For- kundskaber de tilgaaende Elever møde, og da Undervisningen i en stor Del af Skolerne er baseret paa Realskoledannelsen og desuden ikke faa Studenter, altsaa unge Mænd med et større Maal af Kundskaber end det Realskolerne pleje at give, findes blandt Elevtilgangen til de forskellige tekniske Højskoler, saa vil en sammentrængt Oversigt over Latin- og Realskolerne i de tre nordiske Lande og navnlig over de Fordringer, der for Tiden stilles ved deres Afgangseksamener, være af Interesse. I alle tre Lande er Overbestyrelsen over Latin- og Realskolerne henlagt under Kirke- og Undervisningsvæsenet, men iøvrigt er der en betydelig Forskel paa Organisationen af det højere Skolevæsen, og især ere Forholdene i Sverige meget afvigende fra de to andre Landes. I Danmark er Latinskolernes Formaal at forberede til Universitetsstudiet, Realskolernes at meddele Eleverne saadanne Kundskaber, at de ere i Stand til at opfylde de Fordringer, som ved Ud- trædelsen i det praktiske Liv med Rette kunne stilles til dem, eller at de kunne fortsætte deres Studier ved de højere Læreanstalter af forskellig Art, Universitetet undtaget. Begge Arter af Skoler have et 6-aarigt Undervisningskursus, og de fleste Latinskoler have tillige et Realkursus, hvis Elever endnu i 3. og 4. Klasse kunne have en Del Fag fælles med Latinskolens. Latinskolernes Undervisning gaar i to Retninger, den sproglig-historiske og den matematisk- naturvidenskabelige, og den er ens for de to Retninger indtil 3. Klasse, hvor Græsk optages for den førstes og Naturlære og geometrisk Tegning for den sidstes Vedkommende, medens alle andre Fag endnu ere fælles indtil Afgangen fra 4. Klasse. De færreste Skoler ere Statsskoler, idet navnlig mange private og kommunale Skoler, hvis Undervisning af Ministeriet erkendes som tilfredsstillende, faa Tilladelse til at afholde Realafgangs- eksamen. Denne er nærmere bestemt under Navn af »almindelig Forberedelseseksamen« ved An- ordningen af 30. August 1881 og modificeret ved kgl. Anordning af 1. Marts 1895. Samme Gyldighed som den har Afgangsprøven fra Latinskolernes 4. Klasse. De, der ville indstille sig til Adgangseksamen ved den polytekniske Læreanstalt eller til de ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole foreskrevne Prøver for Skovbrugs-, Landinspektør- og Dyrlægeelever, maa have bestaaet den almindelige Forberedelseseksamen med tre fremmede Sprog og et samlet Pointantal af mindst 80, hvoraf l?1^ for Modersmaalet, samt med Karakteren »godt« i dansk Stil. Fordringerne ved den almindelige Forberedelseseksamen ere: Dansk: Skriftlig Prøve: Dansk Stil over et Emne, hvortil Stoffet er Eleven bekendt. Mundtlig Prøve: Oplæsning af et Digt og et Stykke Prosa; Prøve i Formlære og Sætnings- lære; Samtale over Indholdet af det, der opgives som læst. Engelsk: Skriftlig Prøve: Oversættelse fra Engelsk til Dansk. Mundtlig Prøve: Sprogets Grammatik; Oplæsning og Oversættelse paa korrekt Dansk. Tysk: Mundtlig Prøve: Sprogets Grammatik; Oplæsning og Oversættelse paa korrekt Dansk. Fransk: Mundtlig Prøve: Sprogets Grammatik; Oplæsning og Oversættelse paa korrekt Dansk.