Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

7 Kjøbenhavn, førte til noget Resultat, hvorimod det efter Landbohøjskolens Oprettelse i Kjøbenhavn 1858 lykkedes i denne ene Undervisningsanstalt at forene den bestaaende Undervisning for Dyr- læger, Landinspektører og Forstmænd med Undervisningen i Land- og Havebrug. Det er allerede forhen omtalt, hvorledes den tekniske Undervisning i de tre nordiske Lande har maattet udvikle sig forskelligt efter deres Størrelse og Befolkningens Tæthed, men ogsaa Landenes geografiske og geologiske Beskaffenhed og naturlige Hjælpemidler spille i saa Henseende en betydelig Rolle, idet, det afhænger deraf, hvilke Næringsveje, der skulle faa den overvejende Betydning. Forholdet, mellem den dyrkede Agerjord og Eng- samt. Skovarealerne i de tre Lande frem- gaar af nedenstaaende Sammenstilling: Sverige Norge Danmark Agerjord Eng og naturlige Græsgange Skov 25000 Km. 2400 Km. 14800 Km. 19800 — 7840 — 10500 — 204800 — 67200 — 1800 — Bjergværksdriften, som er af stor Vigtighed for Sverige og af ikke ringe Betydning for Norge, findes overhovedet ikke i Danmark, medens til Gengæld Landbruget, som af al Industri spiller den største Rolle i Danmark og ti] Dels ogsaa i Sverige, for Norges Vedkommende, hvad dets Vigtighed som Næringsvej angaar, maa staa tilbage for eller i alt Fald strides om Rangen med Skibs- fart, Fiskeri og Skovbrug, hvilket vil være indlysende, naar man erindrer, at af Norges 320,000 Km. kun ca. 2,400 Km. er dyrket Mark. Deraf følger dog ingenlunde, at Landbrugsundervisningen skulde være overflødig i Norge, hvor Landbruget tilmed, til Trods for det her fremhævede Misforhold, maa betragtes som en af Landets Hovednæringer, thi det gælder netop at faa dette forholdsvis ringe Areal dyrket paa bedst mulige Maade. Noget lignende kan med Rette siges om Skovbrugsunder- yisningen i Danmark, som kun har ca. 1,800 Km. Skov, og altsaa er et skovfattigt Land i For- hold til Sverige og Norge, men som saa meget desto mere maa lægge Vægt paa at drive sine faa Skove paa rationel Maade og stadigt have Opmærksomheden henvendt paa Tilplantningen af nye Arealer, navnlig Hede- og Klitstrækninger, af hvilke der endnu findes henholdsvis 4,800 Km. og 500 Km. Naar man betragter de tre nordiske Lande, saa er det indlysende, at der i Norge og Sverige, paa Grund af deres store Udstrækning, tieres bjærgrige Natur, deres mange Vandløb og store Sø- arealer maa være Brug for mange Ingeniører til Anlæg og Vedligeholdelse af Kommunikationsveje m. m. i Sammenligning med Danmark, hvor Afstandene ere smaa, Kyststrækningen betydelig i For- hold til Landets Fladeindhold, og hvor Terrainet ingen væsentlige Hindringer lægger i Vejen for Bygningen af Jernbaner, Veje m. m. Naar Danmarks Undervisning for Civilingeniører dog ikke staar tilbage for de andre Landes og navnlig er stærkt frekventeret, saa kan det forklares derved, at mange danske, polytekniske Kandidater indtræde i andre Stillinger end netop en Civilingeniørs, f. Eks. som Landbrugsingeniører, Landbrugskonsulenter, Lærere m. fl., og at det Kvantum af offentlige Arbejder, som i et givet Tidsrum kommer til Udførelse, ikke behøver at være proportionalt