Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

177 Endnu kan som praktiske Specialskoler nævnes Industriskolen for Kvinder i Kristiania samt mindre Skoler i Bergen og Trondhjem, alle oprettede med særligt Hensyn paa Tekstilindustrien. Instituttet for Metalarbejdere, som nu er forenet med teknisk Selskabs Skole i Kjøbenhavn, er nærmest en kunstindustriel Specialskole, hvis Formaal er i et Par Aftentimer at give praktisk Vejledning i Drejning, Gravering, Ciselering og Drivning i Metal. Instituttet btev oprettet i Aaret 1807 af »Selskabet til Haandværkerstandens Forædling i Danmark«, der havde faaet Tilsagn fra den Rejersenske Fond om et aarligt Bidrag af 300 Rdlr. til Fremme for Haandværkernes praktiske Undervisning. Det var Kobbersmed og Major i det borgerlige Infanteri J. Conradt, der havde stillet For- slaget om Skolens Oprettelse, og han blev ogsaa. dens første Forstander, medens den som Over- bestyrelse fik en Del højtstaaende Mænd, hvoriblandt Grev Schimmelmann, Gehejmekonferentsraad F. Moltke, Overkammerherre Hauch og Gehejme-Statsminister 0. Malling, hvilket var en stor Støtte for Skolen. Som Skolens Formaal blev fastsat »at meddele praktisk Undervisning i Drejning, Gravering, Ciselering og Drivning til 8 unge Haandværkere i Aftentimer i Vintermaanederne«. Dette Formaal blev i 1811 nærmere præciseret ved følgende Bestemmelser: »Metalarbejderne skulle kunne, paa en Tiel, da de hverken forsømme Kunstakademiet eller deres almindelige Arbejde, nyde Undervisning i de Arbejder, som sigte til Metalarbejders Forskønnelse, men som ikke læres i Værkstederne«. Efterhaanden som Skolen kom i Besiddelse af større Pengemidler, forøgedes ogsaa Elevernes Antal noget og i 1822 blev der indført Undervisning i Ornamenttegning i Formiddagstimer om Søn- dagen, men iøvrigt har .Skolen under sin vekslende Skæbne med en mærkelig Bestandighed holdt fast ved sit oprindelige Formaal. Bestyrelsen tog sig med stor Iver af Skolens Vel og oprettede i Forbindelse med den en Fond til Rejseunderstøttelser for Metalarbejdere, hvortil Instituttet, den Rejersenske Fond samt Smede- og Kobbersmedelauget gav aarlige Bidrag. Ligeledes stiftedes 1828 en Præmiefond for Instituttets Elever. Bestyrelsen forstod at vække Interesse for Instituttet i forskellige Kredse, og den har haft en økonomisk Administration, thi foruden Rejseunderstøttelses- og Præmiefonden ejede Instituttet i 1832 en sammensparet Kapital paa 14800 Rdlr. Instituttets Stifter var ogsaa betænkt paa, hvorledes han bedst skulde sikre dets Fremtid, og han traadte af den Grund i Forhandling med den polytekniske Læreanstalt om at overtage Insti- tuttet og dets Midler saaledes, at dets specielle Bestyrelse skulde underlægges Forstanderen for Læreanstaltens Værksteder og Overbestyrelsen overtages af dens Direktør. Omsider blev man enig om Sammensmeltningen paa følgende Betingelser, som ved Resolution af 26. Septbr. 1833 bleve approberede af Kongen: 1. Instituttet for Metalarbejdere forbindes med den polytekniske Læreanstalt, henflyttes til dennes Lokale og sættes under sammes Bestyrelse. 2. Instituttets Kapitaler og Indtægter bestyres paa samme Maade som Læreanstaltens egne, dog blandes aldrig de to Anstalters Regnskaber med hinanden. 23