Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
182 Ved en Sammenligning mellem Specialskolerne i de tre nordiske Riger vil man jo hurtigt se, at disse for Danmarks Vedkommende, naar undtages Orlogsværftets Skoler, endnu ikke have særlig stor Betydning. I Sverige og til Dels Norge have disse Skoler den fyldigste Udvikling, og dette er jo ret naturligt, naar lienses til disse Landes Beskaffenhed og Naturfrembringelser, der i høj Grad begunstige Jærnindustrien, ligesom jo ogsaa Tekstilindustrien i Sverige altid har spillet en stor Rolle. At Væveskolerne i Borås, Norrkobing og Karlskrona ere oprettede saa godt som udelukkende jned kvindelige Elever for Øje, er jo et ret interessant Faktum og viser klart, hvorledes Special- skolernes Fremkomst er begrundet ved Tilstedeværelsen af en bestemt følt Trang i en eller anden Retning. — Sammenlignes de fornævnte Maskinskoler og Skibbygningsskoler i de tre nordiske Riger med hinanden, saa ses det, at for Maskinister af 1. Klasse og for de øverste Klasser for Skibbygning og Maskinvæsen ved Orlogsværfterne ere Fordringerne ikke saa lidt større i Danmark end i de 2 andre Lande. At disse Fordringer kunne gennemføres, skyldes ganske vist den stadig voksende Kon- kurrence og Tilstrømning af unge Mennesker til alle Livsstillinger, og det kan selvfølgelig ogsaa have sin Betydning, at de forskellige Institutioner kunne disponere over fortrinligt oplærte Individer, men henses til de beskedne Vilkaar, der ved Udtrædelsen i Livet kan bydes de her omhandlede unge Mænd, saa kan det ogsaa have sine Skyggesider, at de teoretiske Fordringer i Specialskolerne stemmes saa højt op, at de senere mere eller mindre berettigede Krav, som ved Sammenligning med andre Samfundsstillinger let kan opstaa hos de fra Skolerne udgaaede Elever til en vis social Stilling i Livet, ikke kunne blive fyldestgjorte. Uddannelsen af Maskinister i sin Almindelighed maa iøvrigt siges at være i det fasteste Spor i Sverige, hvor Regeringen har taget Sagen i sin Haand ved Uddannelsens Henlægning til Navigationsskolerne. I Danmark og Norge er der vel Uddannelse for Maskinister ved enkelte andre Maskinskoler, men i Reglen er denne Uddannelse privat i Kurser paa 6 å 8 Maaneder. I Danmark er der for Tiden en Bevægelse fremme, udgaaet fra Maskinisteksamenskommis- sionen og støttet af Regering og Rigsdag, i Retning af ved Hjælp af forøget Statstilskud til flere af de større tekniske Skoler at henlægge Maskinistuddannelsen til disse, idet man ikke altid har været tilfreds med Virksomheden ved de private Kurser, der tillige ere og maa være temmelig kost- bare; men hvorvidt en hensigtsmæssig Ordning af disse Forhold snart vil kunne ventes, er endun ikke afgjort. B. Tekniske Elementarskoler. Med Hensyn til deres Opgave, Uddannelsen af Værkførere, industrielle Tegnere, Konduktører, Ledere af den mindre Fabriksvirksomhed, Bygmestre, Maskinbyggere, Dekorationsmalere, Ingeniører af lavere Grad (Entreprenører), staa de tekniske Elementarskoler mellem de tekniske Højskoler og