Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

183 de tekniske Søndags- og Aftenskoler, med hvilke sidste de dog meget hyppigt ere forenede, eller dog i det mindste stillet under en fælles Bestyrelse; men i de senere Aar har navnlig det kunstneriske Element faaet stedse forøget Indpas i disse Skoler, som alt efter Forholdene have optaget mere eller mindre af den kunstindustrielle Undervisning paa deres Program, dels paa Grund af Over- bevisningen hos Bestyrelsen om det rigtige heri, dels dreven af Eksemplet eller Opinionen, som endnu kun delvis er fornøjet med den Plads, Kunsten indtager ved de tekniske Undervisnings- anstalter i de tre nordiske Lande. Den i det 16de Aarhundrede ved de antikke Formers Genoplivelse i Italien opblomstrende Kimst udbredte sig snart til de øvrige Lande i Evropa og antog her Former, der faldt sammen med den i disse Lande herskende Smag. Med Kunsten fulgte Kunstindustrien i saa nær Forbindelse, at den Adskillelse, som senere fremkom mellem disse to Begreber, saa godt som slet ikke fandtes i denne for dem begge fælles Blomstringstid. Fortrinsvis var det den fra Frankrig udgaaende Smag, som, grundet paa den italienske Renæssance og udviklet videre i selve Landet, vandt Indgang i de evropæiske Lande i Løbet af det 17. Aarhundrede. Udviklingen fortsætter sig gennem det 18. Aarhundrede i Frankrig ved gradvis Overgang til Rokokostilen og ved Aårhundredets Slutning til Ludvig d. XVI’s Stil, og derefter til »empire« Stilen under det 1. Kejserdømme, og bestandig bevarer Frankrig i denne lange Periode sin Overlegenhed paa Kunstindustriens Omraade. Under dennes gradvise 1 ilbagegang i den første Halvdel af vort Aarhundrede, ved Maskinarbejdets Opkomst og den derved foranledigede Masseproduktion, hvorved de berettigede Krav til skønne og ædle Former utilbørligen bleve satte til Side, samt under be- stræbelserne for at udbytte Videnskaberne i Industriens Tjeneste var det endnu stadigt i B rankrig, at Smagen for og Dygtigheden i Udførelsen af kunstindustrielle Arbejder holdt, sig længst, og ved Verdensudstillingen i London 1851 vandt den franske Kunstindustri en Sejr, som foranledigede blandt andet England til at gøre alvorlige Anstrengelser for at hæve den indenlandske Kunstindustri. En lignende Bestræbelse har siden gjort sig gældende i alle evropæiske Lande, og overalt oprettes der nu Forskoler for Lærlinge til Kunsthaandværk og Kunstindustrimusæer. En egen Slags Skoler ere de i Frankrig samt tillige i England og Irland oprettede primære Industriskoler, hvor Børnene lære de elementære Skolekundskaber samtidigt med tekniske og kunstneriske Begyndelses- grunde og endelig faa Øvelse i Arbejder henhørende til det Haandværk, hvortil de ere bestemte. Det er forstaaeligt, at Mesteren, hos hvem en fra en saadan Skole udgaaet Elev kommer i Lære, straks kan have god Nytte af sin Lærling, og at denne, naar han forener gode Anlæg med Flid paa Værkstedet og samtidigt fortsætter sin Uddannelse ved at besøge en vicleregaaende teknisk Skole, kan drive det til noget ret betydeligt i et Kunsthaandværk. Dekorationsskolerne og de ved en Del af Kunstakademierne bestaaende Dekorationsklasser have, foruden deres rent kunstneriske Formaal, ogsaa det at uddanne Elever for Kunstindustrien. Overalt lægger man i Dekorationsskolerne stor Vægt paa Uddannelsen af dygtige, kunst- industrielle Tegnere. I Kunstakademierne i Bryssel og Antwerpen gennemgaa alle Elever et fælles, forberedende Kursus i Tegning og Matematik, hvorefter de Elever, der ville uddanne sig til egentlige Kunstnere, indtræde i en speciel Kunstskole, medens de øvrige Elever, der skulle uddannes for