Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
Mange af de specielle Skoler i Udlandet give kun praktisk Undervisning i de til vedkommende
Industrigren lienhørende Arbejder, men andre give tillige en kunstnerisk Uddannelse og ere forsynede
med kemiske Laboratorier, Museer med antikke og moderne Mønstre, Værksteder til Stoffers Farv-
ning, Appretur og Trykning. Intet Under derfor, at Skolepengene ofte ere ret. betydelige.
Hvor de lokale Forhold ikke tillade Oprettelsen af en særlig Skole for en enkelt Industri,
indrettes Skolerne for den teoretiske og praktiske Undervisning i flere forskellige Industrigrene.
Den kunstindustrielle Undervisning er i de tre nordiske Lande nærmest knyttet til de
almindelige tekniske Skoler, i Norge dog særligt til Kunst- og Haandværkerskolen i Kristiania,
hvilken paa Grund af sit kunstneriske Tilsnit tidligere er omtalt under de højere Kunstskoler; men
den gaar dog ikke i nogen væsentlig Grad videre i kunstnerisk Retning end for Øjeblikket tekniska
skolan i Stockholm. Denne Skole vil imidlertid her paa Grund af, at den har en overordentlig
vægtfuld Uddannelse i ren teknisk Retning, blive omtalt under de tekniske Elementarskoler, og da
det samme gælder om en anden Skole, nemlig det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn, saa vil det
være naturligt at behandle disse to Skoler særligt paa Grund af den betydelige Udvikling, deres
Undervisning har faaet, uden at Skolerne have tabt deres Formaal af Syne som Undervisnings-
anstalter for Haandværkere.
Disse to Skolers usædvanlige Udvikling fremfor de andre tekniske Elementarskoler maa til-
skrives deres Beliggenhed i Sveriges og Danmarks Hovedstøder, hvor en rigelig Elevmasse er til
Stede, hvor gode Lærerkræfter ere forholdsvis lette at faa, og hvor tillige Pengemidlerne lettere
kunne skaffes til Veje end under de mindre Forhold i de andre Byer.
1. Tekniska skolan i Stockholm.
Den første Begyndelse til denne Skole blev gjort gennem Oprettelsen af »Søndags ritskola
for handtverkare« i Oktober Maaned 1844 ved tre private Mænds Initiativ, hvilke ogsaa paatoge sig
Undervisningen. Denne foregik i Kunstakademiets Bygning i 5J/2 Time hver Søndag og omfattede
Frihaandstegning, geometrisk Tegning, Perspektivtegning og Modellering. Elevernes Antal var det
første Aar gennemsnitlig 40, og for Undervisningen erlagde hver Elev 4J/2 Kr. pr. Kvartal, hvilken
Betaling dog snart blev nedsat til 3 Kr.
Aaret efter denne Skoles Oprettelse stiftedes den i Indledningen til Afsnittet om Haand-
værkerundervisningen nærmere omtalte »Svenska slojdforeningen«, som blandt andet havde det
Formaal, at fremme den tekniske Undervisning, og denne Forening tog sig straks af Skolen, der
fra d. 1. Juli 1846 fik Navn af »Svenska slojdforeningens søndags- och aftenskola«. Undervisnings-
tiden blev forøget med 2 Aftentimer én Dag om Ugen, Elevernes Betaling nedsattes til lJ/2 Kr.
Kvartalet, og Undervisningsfagene bleve forøgede med Matematik.
Skolen havele Lokalet frit, men iøvrigt afholdtes foreløbig alle Udgifter af Foreningen, indtil
Stockholms Kommune i Betragtning af Skolens stærke Udvikling i 1848 bevilgede et Bidrag af
1800 Kr., og i 1849 opnaaede Skolen et Statstilskud paa 3000 Kr. Undervisningens Omfang blev
efterhaanden udvidet og Elevantallet, der var i stadig og stærk Stigning, forøgedes yderligere, da
man fra 1858 begyndte at optage ogsaa kvindelige Elever.