Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
193 Det havde dog ikke manglet Skolen paa Modstandere, navnlig blandt Haandværksmestrene og Lærerpersonalet paa »Teknologiska institutet«, og Slojdforeningen, der blev bekymret for Skolens Fremtid, indsendte derfor et Andragende til Kongen om dens Overgang til Staten, hvilket ogsaa blev bevilget ved kgl. Resolution af 23. Septbr. 1859. Det følgende Aar, da Skolen blev overtaget af Staten og underlagt det kgl. Kommers- kollegium, fik den Navn af »Slojdskolan i Stockholm« og en særlig af 6 Medlemmer bestaaende Bestyrelse, hvis Formand udnævntes af Kongen, medens Kommerskollegiet, Magistraten og Borger- repræsentationen i Stockholm, teknologiska Institutet samt Slojdforeningen fik Ret til at udnævne hver et Medlem deraf. Skolens Forstander, der ligeledes var Medlem af Bestyrelsen, blev udnævnt af Kongen. Statens Bidrag forhøjedes samtidigt til 15000 Kr. og Kommunens til 6000 Kr. aarlig. Paa dette Tidspunkt omfattede Undervisningsprogrammet Tegning, Maling, Modellering, Matematik og Perspektiv saavel for mandlige som for kvindelige Elever og desuden for de først- nævnte: Mekanik, geometrisk Tegning, Bygningstegning, Skibbygning, Bogføring og Sprogundervisning i Svensk, Tysk, Engelsk og Fransk. Samtidig med Sløjdskolens Overgang til Staten modtog den Statutter, approberede af Kongen, og den organiseredes efter en ny Plan. Skolens Formaal angives at være dels gennem Undervisningen i den forberedende Afdeling at bibringe Eleverne, der møde med Almuekundskaber, bedre Realkundskaber, og at forberede Lærlinge til Indtrædelse i teknologiska institutet, fria konsternas akademi, bergskolan, skogs- institutet m. fl. Læreanstalter, dels i Fagskolen ved Tegneundervisning og passende Foredrag at uddanne Lærlinge videre i deres Fag. Der sker ved den nye Plan en fuldstændig Adskillelse mellem Skolen for mandlige og den for kvindelige Elever, og hver af dem deles i tre Afdelinger, nemlig: 1ste Afdeling eller den forberedende Afdeling, i hvilken der ifølge Planen skulde læres Svensk, Tysk, Engelsk, Fransk, Skønskrivning, Bogføring, Regning, Algebra, Geometri, plan Tri- gonometri, praktisk Geometri, geometrisk Tegning, Projektionslære og beskrivende Geometri, Per- spektivlære og Aksonometri, elementær Frihaandstegning, forberedende Ornamenttegning og Klods- tegning. Desuden var det paatænkt at holde Foredrag over Naturhistorie og Naturlære samt over Sundhedslære, Nationaløkonomi, Handel og Industri, Sveriges Forfatning m. fl. Emner. Kun de Fag, der vare aldeles nødvendige for den senere Uddannelse i de vedkommende Klasser af Fagskole- Afdelingerne, vare obligatoriske. 2den Afdeling eller den teoretisk-konstruktive Fagskole, hvis Formaal var at uddanne de nedenfor nævnte, i 8 forskellige Fagretninger inddelte Haandværkere i den teoretiske Side af deres Fag. 1. Kl. Maskinarbejdere; Maskinister; Jærn- og Metalarbejdere; Møllebyggere; Vaaben- smede m. fl. 2. Kl. Instrumentmagere for musikalske, meteorologiske, optiske og fysiske Instrumenter. 3. Kl. Urmagere; matematiske Instrumentmagere. 4. Kl. Kobbersmede; Guldsmede; Blikkenslagere; Plattenslagere; Bogbindere. 25