Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

194 5. Kl. Bygningshaandværkere i Sten, Træ og Metal. 6. Kl. Møbelsnedkere; Drejere. 7. Kl. Vognmagere; Sadelmagere; Tapetserere. 8. Kl. Skibbyggere. Den teoretisk-konstruktive Fagskole var atter delt i 2 Underafdelinger, nemlig den for- beredende og den rene Fagskole-Afdeling. I den forberedende Underafdeling skulde der holdes Foredrag over Naturlære, Maskinisere, Maskinbygning, Bygningskunst. Skibbygningskunst samt specielle Foredrag for Urmagere, Vognmagere, Sadelmagere og Sejlmagere. Alle 8 Klassers Elever øvedes i Fagtegning, hver i sit Fag. I den praktiske Underafdeling øvedes Eleverne i Forarbejdelsen af Modeller til Anskueliggørelse af Foredragene og Tegningerne. 3die Afdeling eller den kunstindustrielle Fagskole. Klasserne vare her 5, nemlig for følgende kunstindustrielle Haandværkere: 1. Kl. Malere; Lakerere; Glas- og Porcellænsmalere; Stukkaturarbejdere m. fl. 2. Kl. Mønstertegnere for vævede Varer, Tøj- og Tapettryk; Vævere: Tøj- og Tapettrykkere; Farvere m. fl. 3. Kl. Gravører i Træ, Metal og Sten; Tapet,formskærere 4. Kl. Modellører; Billedhuggere; Ciselører; Broncarbejdere; Juvelerer. 5. KL Forarbejdere af kunstige Blomster. Denne Fagskole var delt i samme to Underafdelinger som 2. Afdeling. I den forberedende Underafdeling holdtes der Foredrag over Farvelære, Anatomi og Kunsthistorie, og ved Tegneøvelserne bleve hver Klasses Elever efterhaanden mere og mere førte ind i deres specielle Retning. I den praktiske Underafdeling øvedes Eleverne i praktiske Arbejder, henhørende til enhver Elevs Fag især. Det var en temmelig kompliceret Organisationsplan, der saaledes blev lagt, til Grund for Sløjdskolens Virksomhed, og den kunde ikke gennemføres med et Slag, men kun efterhaanden. Dog skete der straks en Adskillelse mellem de mandlige og kvindelige Elevers Undervisning. Elevantallet var i Aaret 1859—60 i alt 692, af hvilke 182 kvindelige, og Skolens Indtægter beløb sig foruden Huslejegodtgørelse til 19500 Kr. Endnu vare flere af Lærerne ulønnede. I Tredserne fik Skolen sin egen Bygning, hvortil der, foruden en af Staten skænket Grund, medgik i alt 515000 Kr., af hvilken Sum Staten i 18fi3/C4 bevilgede 300000 Kr., Kommunen 160000 Kr., medens Skolen selv bidrog med de resterende 55000 Kr. af en Kapital, som var legeret den af Sognepræst Sjostedt, særligt til Bedste for den kvindelige Afdeling. Den Sjostedtske Donationsfond, som den benævnes, blev dog paa Grund af forskellige Retsspørgsmaal først udbetalt til Skolen i 1864 med en Sum af 45000. Den nye Bygning, beliggende i Master Samuelsgatan Nr. 36, blev indviet i Januar 1868. Siden Skolen var overgaaet til Staten, havde denne flere Gange dækket de ved Driften fremkomne mindre Underskud, men Tilgangen af Elever var i stærk Stigning, idet Elevantallet i 18G4/G5 allerede var i alt 1371 og i Gennemsnit 1061, af hvilke 635 mandlige og 426 kvindelige, ligesom Gennemsnitsantallet af Undervisningstimer for hver Elev samtidigt, forøgedes. Skolens Ind-