Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
12 De svenske »almånna låroverk« ere Latinskoler, hvis Undervisning tillige indbefatter saavel den højere som den lavere Realundervisning, ud over hvad Almueskolerne yde', og nogen virkelig afsluttende Prøve fra disse Skoler kan kun tages ved Afgangen fra ældste Klasse, hvad der dog ikke forhindrer, at Eleverne fra en af de lavere Klasser kunne træde ud i det praktiske Liv med en til de forskellige Formaal svarende Kundskabsfylde: men i Almindelighed synes der ikke fra Skolens Side at være lagt an paa at forberede bestemt afpassede Kurser i dette Øjemed. Næsten enhver svensk Købstad har sin Latinskole, og de fleste af dem ere Statsskoler. Skolerne have, for saa vidt de ere Fuldstændige, et 9-aarigt Undervisningskursus fordelt paa 7 Klasser, af hvilke de 5 lavere ere ét-aarige og de to øverste, der udgøre den saakaldte Gymnasial- afdeling, to-aarige. Adskillelsen mellem Latin- og Reallinien begynder i 4. Klasse, med Latin for den ene, Engelsk for den anden Retning, men i øvrigt er Undervisningen endnu fælles indtil 5te Klasse inklusive, hvor ikke et stort Elevantal gør Liniedelingen paa et tidligere Stadium bekvem. Indtrædelsen i 6te Klasse markeres ikke paa anden Maade end ved den sædvanlige Aarsprøve for 5te Klasse, men Latin- og Realliniens Undervisning er her adskilt og den første deles atter i to, nemlig Linien A med Græsk og Linien B med Engelsk og særlige Matematik- og Tegnetimer, medens Undervisningen i øvrigt er den samme. Den mundtlige Eksamination er i de svenske Skoler, baade hvad Aars- og Afgangsprøven betræffer, meget forskellig fra den i Norge og Danmark brugelige Metode. Ved Afgangseksamen ere til Stede, foruden den eksaminerende Lærer, 1 Censor og 2 kompetente Vidner. Censoren opgiver, hvad han vil have eksamineret i, og Læreren overhører nu Disciplene, der ere delte i Grupper paa 4 å 5 i hver, afvekslende i dette Emne, idet han i det væsentlige holder sig indenfor det i de sidste to Aar gennemgaaede Pensum. Den Aarseksamen, som afholdes i de lavere Klasser ved den saakaldte Terminsafslutning, har hovedsagelig til Hensigt at give Forældre og Værger Lejlighed til at høre, hvad Eleverne have lært i den forløbne Termin. Den skriftlige Eksamen faar som Følge af Fremgangsmaaden veel den mundtlige Prøve en forholdsvis stor Betydning, og det er ikke alene efter Udfaldet af denne og den mundtlige Eksamination, at Elevens Modenhed til at afgaa til Universitetet bedømmes, men der tages derved ogsaa Hensyn til hans Flid og Fremgang i Skoletiden. Den skriftlige Del af Afgangseksamen fra de svenske Gymnasier omfatter: For samtlige Elever en bunden Stil i Modersmaalet, saaledes at enhver kan vælge mellem 8 forskellige Opgaver. For Latinliniens Elever en latinsk Stil med Anvendelse af Ordbog og efter Elevens eget Valg en fransk eller tysk Stil. Af Realeleverne fordres endelig en fransk og en tysk Stil, eller i Stedet for en af disse en engelsk, og Løsningen af to geometriske og to analytiske Opgaver samt af en Opgave af mekanisk eller fysisk Indhold, og for de matematiske Opgavers Vedkommende har Eleven atter Valget mellem ca. 8 forskellige Opgaver. Den mundtlige Prøve bevæger sig inden for det Stofområde, der er gennemgaaet i 7de Klasse og finder Sted i følgende Fag: