Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
De svenske »almånna låroverk« ere Latinskoler, hvis Undervisning tillige indbefatter
saavel den højere som den lavere Realundervisning, ud over hvad Almueskolerne yde', og nogen
virkelig afsluttende Prøve fra disse Skoler kan kun tages ved Afgangen fra ældste Klasse, hvad der
dog ikke forhindrer, at Eleverne fra en af de lavere Klasser kunne træde ud i det praktiske Liv
med en til de forskellige Formaal svarende Kundskabsfylde: men i Almindelighed synes der ikke
fra Skolens Side at være lagt an paa at forberede bestemt afpassede Kurser i dette Øjemed.
Næsten enhver svensk Købstad har sin Latinskole, og de fleste af dem ere Statsskoler.
Skolerne have, for saa vidt de ere Fuldstændige, et 9-aarigt Undervisningskursus fordelt paa 7
Klasser, af hvilke de 5 lavere ere ét-aarige og de to øverste, der udgøre den saakaldte Gymnasial-
afdeling, to-aarige. Adskillelsen mellem Latin- og Reallinien begynder i 4. Klasse, med Latin for
den ene, Engelsk for den anden Retning, men i øvrigt er Undervisningen endnu fælles indtil 5te
Klasse inklusive, hvor ikke et stort Elevantal gør Liniedelingen paa et tidligere Stadium bekvem.
Indtrædelsen i 6te Klasse markeres ikke paa anden Maade end ved den sædvanlige Aarsprøve for
5te Klasse, men Latin- og Realliniens Undervisning er her adskilt og den første deles atter i to,
nemlig Linien A med Græsk og Linien B med Engelsk og særlige Matematik- og Tegnetimer,
medens Undervisningen i øvrigt er den samme.
Den mundtlige Eksamination er i de svenske Skoler, baade hvad Aars- og Afgangsprøven
betræffer, meget forskellig fra den i Norge og Danmark brugelige Metode. Ved Afgangseksamen
ere til Stede, foruden den eksaminerende Lærer, 1 Censor og 2 kompetente Vidner. Censoren
opgiver, hvad han vil have eksamineret i, og Læreren overhører nu Disciplene, der ere delte i Grupper
paa 4 å 5 i hver, afvekslende i dette Emne, idet han i det væsentlige holder sig indenfor det i de
sidste to Aar gennemgaaede Pensum. Den Aarseksamen, som afholdes i de lavere Klasser ved den
saakaldte Terminsafslutning, har hovedsagelig til Hensigt at give Forældre og Værger Lejlighed til
at høre, hvad Eleverne have lært i den forløbne Termin. Den skriftlige Eksamen faar som Følge
af Fremgangsmaaden veel den mundtlige Prøve en forholdsvis stor Betydning, og det er ikke alene
efter Udfaldet af denne og den mundtlige Eksamination, at Elevens Modenhed til at afgaa til
Universitetet bedømmes, men der tages derved ogsaa Hensyn til hans Flid og Fremgang i Skoletiden.
Den skriftlige Del af Afgangseksamen fra de svenske Gymnasier omfatter:
For samtlige Elever en bunden Stil i Modersmaalet, saaledes at enhver kan vælge mellem
8 forskellige Opgaver.
For Latinliniens Elever en latinsk Stil med Anvendelse af Ordbog og efter Elevens eget Valg
en fransk eller tysk Stil.
Af Realeleverne fordres endelig en fransk og en tysk Stil, eller i Stedet for en af disse en
engelsk, og Løsningen af to geometriske og to analytiske Opgaver samt af en Opgave af mekanisk
eller fysisk Indhold, og for de matematiske Opgavers Vedkommende har Eleven atter Valget mellem
ca. 8 forskellige Opgaver.
Den mundtlige Prøve bevæger sig inden for det Stofområde, der er gennemgaaet i 7de
Klasse og finder Sted i følgende Fag: