Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

13 For alle Elever i Religion, Fransk, Historie, Geografi, Matematik og Fysik samt Filosofi, for Latinlinien i Latin, for Linien A i Græsk samt valgfrit Engelsk og Hebraisk, for Linien B i Engelsk og endelig for Realeleverne Engelsk, Fysik, Kemi og Naturhistorie. I Matematikken prøves Eleverne af Latinlinien i Aritmetik, inklusive Ligninger af 2. Grad, og i Plangeometri, medens Realliniens Kursus desuden omfatter Rækker, plan Trigonometri, Stereo- metri, Elementerne af den analytiske Geometri og Konstruktion af Bogstavsudtryk. Hvad Naturvidenskaberne angaar, da prøves Latinlinien kun i Fysikkens Begyndelsesgrunde sammen med Matematikken, hvorimod Realliniens Prøve har følgende Omfang: Begyndelsesgrundene af Bevægelseslæren'; kort Oversigt over den uorganiske Kemi; Oversigt over Zoologien og en syste- matisk Oversigt over de vigtigste Hvirveldyr; de vigtigste Plante familier, deres Bygning, Organer, økonomiske Anvendelse og geografiske Udbredelse samt endelig Elementerne af Mineralogien og Geologien. Tegneundervisningen ved de svenske Skoler er bedre ordnet end i de to andre Lande og delt i 3 Kurser: I det 1. Kursus i 1. til 3. Klasse gives der 2 Timer om Ugen Undervisning i Linie- og Figurtegning paa kvadreret Papir, i 2. Kursus fra 4. til 6. Klasses lavere Aarskursus undervises 3 Timer ugentlig i Konturtegning efter fritstaaende Genstande og Klodser med Øvelse i Skygning, og i 6. Klasses øverste Aarskursus og 7. Klasse meddeles 2 å 3 Timers ugentlig Undervisning i Tegning af Ornamenter, kunstindustrielle Genstande eller Naturobjekter efter Gibsmodel eller Naturen. — Alt foruden geometrisk Tegning, Projektions-, Skygge- og Perspektivtegning. Anstiller man nu efter det foranførte en Sammenligning mellem det Grundlag, hvorpaa den højere tekniske Undervisning maa bygge i de tre nordiske Riger, saa vil man sé, at trods de store Forskelligheder i Maaden, hvorpaa de forberedende Skoler arbejde, saa vil der dog paa de fleste Punkter med Hensyn til den Kundskabsfylde, som Aspiranterne til højere teknisk Uddannelse kunne komme i Besiddelse af i de eksisterende Skoler, næppe findes meget store Uoverensstemmelser. Kun paa et enkelt Punkt synes det, at man i Danmark og til Dels i Norge staar noget tilbage for Sverig, og det er med Hensyn til Fordringen til Tegne færdighed. Her findes der i hvert Fald i Danmark, og vel ogsaa i mindre Grad i Norge, en Lakune, som utvivlsomt er til Skade for de unge Mænd, der uddanne sig i Teknikkens Tjeneste. Navnlig har man i Danmark saa at sige ganske kastet Frihaandstegningen over Bord og altsaa givet Afkald paa den for Enhver, der skal virke i det praktiske Liv, i høj Grad gavnlige, ja næsten uundværlige Uddannelse i at bruge sit Øje paa rette Maade til Vurdering af Forhold og Former. Dette har man ganske overladt til de paagældende Studerende selv at besørge, men selv om en Mangel i denne Retning ikke straks bliver direkte følelig for dem, der søge højere teknisk Uddannelse, saa mærkes den i høj Grad hos det store Antal unge Mænd, der, efter at have taget Præliminæreksamen eller Artium, ønske gennem de videregaaende Haandværkerskoler at gaa over i Haandværkets eller Kunstens Tjeneste; thi disse blive, trods deres bedre Uddannelse i almen- dannende og speciel matematisk Retning end de almindelige Haandværkere, dog nødvendigvis satte utilbørlig tilbage i deres Uddannelse blot paa Grund af, at Realuddannelsen saa godt som ganske har opgivet Undervisning i Frihaandstegning med tilhørende Perspektiv.