Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

14 Her er en Mangel til Stede, som let kan rettes, men som der, hvor den er til Stede, vil virke skadelig paa Tilgangen til den tekniske Undervisning i alle dens Forgreninger. For at anstille en Sammenligning mellem Sveriges, Norges og Danmarks højere, tekniske Undervisningsanstalter, kan man dele disse i fire Kategorier, nemlig: A. De højere Landbrugsskoler i udvidet Forstand, hvis Undervisning ikke alene omfatter Landbrugs- og Havebrugsfagene, men tillige er beregnet paa Uddannelsen af Veterinærer og saadanne Teknikkere, hvis Studium staar i mere eller mindre nær Forbindelse med Landbruget, saasom Forst- mænd, Landmaalere og Landinspektører. Fra disse Skoler udgaa ogsaa Lærere til Landbrugsskolerne. B. De militære Højskoler, i hvilke Officerer uddannes til de tekniske Vaaben, Artilleriet og Ingeniørkorpset, og ofte tillige de Officerer, der ønske at indtræde i Generalstaben. C. De polytekniske Skoler eller de egentlige tekniske Højskoler, der have til Formaal at uddanne Kemikere, Mekanikkere, Civilingeniører, m. fl., i den private Industris Tjeneste, saavel som til Ledelsen af Statens og Kommunernes offentlige Arbejder. D. De højere Kunstskoler, hvis Opgave er dels at uddanne Arkitekter, Malere og Billed- huggere, dels at virke for Udbredelsen af god Smag og Kunstsans. Disse gavne saaledes paa dobbelt Maade Kunstindustrien, dels derved, at der fra dem udgaar kunstnerisk uddannede Lærere for de tekniske Skoler, hvorved de hjælpe Kunstindustrien til at frembringe smukke Former, og tillige ved at fremme Udviklingen af det købende Publikums Skønhedssans. Under disse fire Afdelinger kunne samtlige højere tekniske Læreanstalter i de tre nordiske Lande indordnes. A. De højere Landbrugsskoler. Landbrugsskolerne ere et af Midlerne til Landbrugets Fremme, og de Mænd, der have interesseret sig for deres Fædrelands Næringsveje, have ej heller forsømt at arbejde for Landbrugs- undervisningen, den teoretiske som den praktiske, samtidigt med Benyttelsen af de mangfoldige Hjælpemidler, som i øvrigt haves til at fremhjælpe Landbruget og dets Binæringer. Med dette Formaal for Øje har der tidligt i de tre nordiske Lande dannet sig Selskaber, hvis Virksomhed fortjener at omtales her, om end kun for at vise, paa hvor mange Omraader der ydes Landbrugerne praktisk og teoretisk Vejledning, hvilket i Forening med den egentlige Undervisning ufejlbarlig maa virke hen til at hæve Standens intellektuelle Niveau. I Sverige og Danmark findes der i hvert Land en privat Institution til Landbrugets Fremme, som dog begge staa i et vist Forhold til Staten, for saa vidt denne benytter deres Hjælp i forskellige Retninger, overensstemmende med deres Formaal, nemlig »Landtbruks-Akademien i Stockholm« og »det kgi. danske Landhusholdningsselskab«. Begge disse Institutioner have haft en betydelig Ind-