Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Her er en Mangel til Stede, som let kan rettes, men som der, hvor den er til Stede, vil
virke skadelig paa Tilgangen til den tekniske Undervisning i alle dens Forgreninger.
For at anstille en Sammenligning mellem Sveriges, Norges og Danmarks højere, tekniske
Undervisningsanstalter, kan man dele disse i fire Kategorier, nemlig:
A. De højere Landbrugsskoler i udvidet Forstand, hvis Undervisning ikke alene omfatter
Landbrugs- og Havebrugsfagene, men tillige er beregnet paa Uddannelsen af Veterinærer og saadanne
Teknikkere, hvis Studium staar i mere eller mindre nær Forbindelse med Landbruget, saasom Forst-
mænd, Landmaalere og Landinspektører. Fra disse Skoler udgaa ogsaa Lærere til Landbrugsskolerne.
B. De militære Højskoler, i hvilke Officerer uddannes til de tekniske Vaaben, Artilleriet og
Ingeniørkorpset, og ofte tillige de Officerer, der ønske at indtræde i Generalstaben.
C. De polytekniske Skoler eller de egentlige tekniske Højskoler, der have til Formaal at
uddanne Kemikere, Mekanikkere, Civilingeniører, m. fl., i den private Industris Tjeneste, saavel som
til Ledelsen af Statens og Kommunernes offentlige Arbejder.
D. De højere Kunstskoler, hvis Opgave er dels at uddanne Arkitekter, Malere og Billed-
huggere, dels at virke for Udbredelsen af god Smag og Kunstsans. Disse gavne saaledes paa dobbelt
Maade Kunstindustrien, dels derved, at der fra dem udgaar kunstnerisk uddannede Lærere for de
tekniske Skoler, hvorved de hjælpe Kunstindustrien til at frembringe smukke Former, og tillige
ved at fremme Udviklingen af det købende Publikums Skønhedssans.
Under disse fire Afdelinger kunne samtlige højere tekniske Læreanstalter i de tre nordiske
Lande indordnes.
A. De højere Landbrugsskoler.
Landbrugsskolerne ere et af Midlerne til Landbrugets Fremme, og de Mænd, der have
interesseret sig for deres Fædrelands Næringsveje, have ej heller forsømt at arbejde for Landbrugs-
undervisningen, den teoretiske som den praktiske, samtidigt med Benyttelsen af de mangfoldige
Hjælpemidler, som i øvrigt haves til at fremhjælpe Landbruget og dets Binæringer. Med dette
Formaal for Øje har der tidligt i de tre nordiske Lande dannet sig Selskaber, hvis Virksomhed
fortjener at omtales her, om end kun for at vise, paa hvor mange Omraader der ydes Landbrugerne
praktisk og teoretisk Vejledning, hvilket i Forening med den egentlige Undervisning ufejlbarlig maa
virke hen til at hæve Standens intellektuelle Niveau.
I Sverige og Danmark findes der i hvert Land en privat Institution til Landbrugets Fremme,
som dog begge staa i et vist Forhold til Staten, for saa vidt denne benytter deres Hjælp i forskellige
Retninger, overensstemmende med deres Formaal, nemlig »Landtbruks-Akademien i Stockholm« og
»det kgi. danske Landhusholdningsselskab«. Begge disse Institutioner have haft en betydelig Ind-