Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
Fald paa de væsentligste Omraader, saa vil man trods de straks iøjnefaldende Forskelligheder
dog opdage en ikke ringe Lighed i hvert Fald med Hensyn til de Hovedbestræbelser, som gøre
sig gældende ved Ordningen og Omfanget af den meddelte Kundskabsmasse. Som væsentlige
Forskelligheder skal her særligt nævnes:
Skolen i Stockholm er en fuldstændig Statsanstalt, der ganske opretholdes paa Statens
Bekostning, hvorimod Skolen i Kjøbenhavn er en selvstændig stillet Institution, med stort Bidrag
saavel fra Stat som Kommune samt med et vist Tilsyn fra disse Autoriteter, men dog med Ret til
uafhængig af Staten at ordne sin Undervisning.
Ved Skolen i Stockholm er der fastsat visse Betingelser for Adgangen til den fyldigere
Bygnings- og Maskinskole, hvorimod Adgangen til Aftenskolen ligesom i Kjøbenhavn med visse ikke
nævneværdige Indskrænkninger er fuldstændig tilgængelig for enhver.
I Kjøbenhavn er ikke en saadan Indskrænkning for Indtrædelsen i Maskin- og Bygnings-
skolen, hvilket har nødvendiggjort Oprettelsen i Dagskolen af en særlig saakaldet Forberedelses-
klasse, hvis Elever kunne indtræde uden Forkundskaber i denne Klasse og derpaa overgaa til de
egentlige Klasser med faglig Undervisning.
Ved tekniska skolan i Stockholm vil man straks opdage, at der har været lagt særlig Vægt
paa den kunstindustrielle Undervisning, og der udfoldes en stor Energi paa at bringe denne Side af
Undervisningen frem; hvorimod der, indtil for ikke lang Tid siden, er lagt mindre Vægt paa
Bygnings- og Maskinskolen. Dette Forhold har dog i de senere Aar forandret sig betydeligt, og
man kan sige, at efter at Bygnings- og Maskinskolen ved tekniska skolan er blevet reorganiseret,
saa har man nu her virkelige Specialskoler for disse Fag, hvor man giver en fuldt ud saa
fyldig Uddannelse som ved de øvrige tekniske Elementarskoler i Sverige, ved hvilke Adskillelsen
mellem de forskellige Fag ikke altid er saa fuldstændig som ved tekniska skolan i Stockholm.
Som et Bevis paa, hvor fortrinligt denne Skoles Bestræbelser for at hæve Haandværkerundervisningen
bliver støttet af Autoriteterne, skal her anføres, at der fornylig er taget den meget vigtige
Bestemmelse, at ingen faar Tilladelse til at udøve Virksomhed som almindelig Bygmester uden
at have aflagt en lovbestemt Eksamen ved tekniska skolan.
Man vil ligeledes lægge Mærke til, at der i Kjøbenhavn er lagt mindre Vægt paa den kunst-
industrielle Skole end i Stockholm, dog med Undtagelse af Malerskolen, der virker som en fuld-
stændig Fagskole, saavel af højere som lavere Art, og denne Skole spiller en ikke ringe Rolle ved
Udviklingen af dette Fag. Derimod er der i Kjøbenhavn anvendt megen Omhu paa Udviklingen af
Maskin- og Bygningsskolerne, der nu i en lang Aarrække have haft en meget fyldig Organisation
og som stadig til stor Nytte arbejde i Overensstemmelse med de af det praktiske Liv stillede
Fordringer.
Med Hensyn til den mindre Anklang, som den egentlige kunstindustrielle Skole har vundet
i Kjøbenhavn, da hænger denne vistnok paa det nøjeste sammen med den danske Nationalkarakter,
der er mindre modtagelig for livlig og iøjnefaldende Dekoration end den svenske.
Vi ville senere komme tilbage til denne Sag, men skulle kun her endnu nævne, at den vistnok
meget snart vil blive taget op med større Kraft i Danmark end tidligere, — utvivlsomt en naturlig
Følge af og i Forbindelse med Opførelsen og Ordningen af det kunstindustrielle Museum i Kjøbenhavn.