Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolen i Stockholm har en særegen Afdeling for Kvinder saavel for højere som for lavere
teknisk Uddannelse, og hertil kan bemærkes, at der i Sveriges Hovedstad findes en lettere Adgang
til saadan Uddannelse for Kvinder end i Danmark, hvor Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder
nærmest lægger an paa en højere Uddannelse og tilmed ikke er særlig billig at besøge.
Endelig maa nævnes et Punkt af stor Vigtighed for hele den tekniske Uddannelse, og det
er Tilstedeværelsen af den allerede tidligere omtalte, nu fast ordnede Læreruddannelse ved den
højere kunstindustrielle Skole i Stockholm. Denne Sag kan ikke tillægges Betydning nok, idet der
paa denne Maade efterhaanden spredes et stort Antal af virkelig dygtige og vel uddannede Tegne-
lærere over hele Landet, og det at Uddannelsen er sat i Forbindelse med den store Skole i Stock-
holm, hvis mest prøvede og erfarne Lærere kunne gøre deres Erfaringer frugtbringende for de yngre
vordende Lærere, giver stor Sikkerhed for, at disse ville høste et fuldt tilfredsstillende Udbytte af det
lange 3-aarige Ophold ved Lærerkurset.
I Danmark har man ligesom i Norge en langt mindre fyldig Uddannelse af Lærere til tekniske
Skoler end i Sverige. Den forholdsvis ringe Uddannelse, som gives i Danmark, og ved hvilken der
dog for en Del Aar siden stadig sporedes Fremgang, den Gang, da Uddannelsen foregik som nu i
Sverige ved Landets tekniske Hovedskole i Kjøbenhavn, foregaar nu i Kurser, der ligge ganske selv-
stændigt og uden riogensomhelst Forbindelse med en større Undervisningsanstalt, og den sker under-
tiden ved Hjælp af Lærere, der ikke selv have høstet praktisk Erfaring ved tekniske Skoler paa det
Omraade, hvor de skulle træde vejledende op for andre Lærere.
At en saadan Uddannelse trods al anvendt Flid og Dygtighed let kan blive noget mangel-
fuld er indlysende.
At det i Danmark for Øjeblikket vilde være praktisk umuligt at gennemføre en saa langvarig
og rationel Uddannelse for Tegnelærere som i Sverige er imidlertid utvivlsomt, og Grunden hertil er
den, at Lærerlønningerne i Sverige gennemgaaende ere betydeligt højere end i Danmark, og at det
som Følge heraf er langt lettere at bevæge unge Læreremner i Sverige end i Danmark til at afsé
længere Tid paa deres Uddannelse, fordi denne i førstnævnte Land kan sikre dem et nogenlunde
Udkomme uden overanstrengende Arbejde.
Med Hensyn til Tilsynet med Elevernes regelmæssige Skolebesøg skal bemærkes, at denne
Sag i de senere Aaringer med stor Kraft og et ikke ringe Offer af Tid og Penge er taget op ved
det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn, hvor man foruden en maanedlig Oversigt over samtlige
Udeblivelser fra Skolen endog er gaaet saa vidt, at man, trods det store Elevantal paa over 2000,
daglig udsender Meddelelser til Mester og Værge om enhver Forsømmelse, der ikke i Tide er
anmeldt paa Skolens Kontor. — Man er overbevist om, at man herved stifter stor Gavn for clen
overvejende Masse af Eleverne, og det har ogsaa vist sig, at de ulovlige Forsømmelser herved i høj
Grad ere nedbragte.
Ved Skolen i Stockholm, ligesom ved cle fleste andre svenske Skoler, har man ikke endnu
troet, at Forholdene krævede saa energiske Foranstaltninger veel Elevernes Forsømmelser og altsaa
heller ikke nødvendiggjorde de Ofre, som man har anset for nødvendige i Kjøbenhavn til
Bekæmpelse af det nævnte Onde.