Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
Til de tekniske Elementarskoler maa, foruden Skolerne i Stockholm og Kjøbenhavn, endnu
henregnes følgende:
3. Tekniska elementarskolan i Norrkoping.
4. » »i Malmd.
5. » » i Orebro.
6. » » i Borås.
7. Bergens tekniske Skole.
8. Prins Frederik Ferdinands tekniske Skole i Aarhus.
9. Den tekniske Skole i Odense.
Hvad de fire svenske Skoler angaar, saa angav den Komité, der i Aaret 1872 var nedsat
af Regeringen for at tage Ordningen af hele det tekniske Undervisningsvæsen i Sverige, saavel det
højere som det lavere, under Overvejelse, allerede i 1874 som de tekniske Elementarskolers For-
maal at uddanne Værkmestre til Fabrikkerne, Udøvere af den mindre Industri og underordnede
Ledere af Bygningsforetagender.
Komitéen forudsætter ogsaa, at de lavere Klasser af Realskolen skulle tjene som For-
beredelse til Indtrædelsen i den tekniske Elementarskole, da dennes Opgave ikke skal være at
bibringe sine Elever Realkundskaber; men ogsaa Folkeskolens Elever maa liave Adgang til dens
Undervisning, i det mindste de bedst begavede. Her kommer imidlertid de tekniske Søndags- og
Aftenskoler ved at udvide og befæste de af Eleverne fra Almueskolerne medbragte Kundskaber til
at danne Forbindelsesleddet mellem disse og de tekniske Elementarskoler. I Forbindelse med hver
af disse sidste, men ikke som en Del deraf, staar der derfor en i samme By beliggende Søndags-
og Aftenskole, som bliver at betragte som en Forberedelsesskole til den tekniske Elementarskoles
Undervisning.
Noget lignende gælder om den norske Skole, hvor den tekniske Søndags- og Aftenskole
endnu udgør en bestemt udskilt, selvstændig Skole, hvorimod det forholder sig anderledes med de
to danske Skoler, hvis lavere Klasser repræsentere den tekniske Søndags- og Aftenskole, medens
der i de højere Klasser gives en til den tekniske Elementarskoles Program svarende Undervisning,
som for en stor Del foregaar om Dagen. Begge Skoler ere saaledes her forenede til én.
3. Tekniska elementarskolan i Norrkoping.
Den blev oprettet 1857 i det Øjemed gennem et 3-aarigt Kursus at meddele sine Elever
saadanne Kundskaber, som ere nødvendige for unge Mænd, der ville indtræde i en industriel Virk-
somhed. Det første Aar var Undervisningen fælles for alle Elever, men siden lededes den i to
forskellige Retninger, den kemisk-tekniske og den mekanisk-tekniske.
Undervisningsfagene vare: Matematik, Mekanik, Fysik, mekanisk Teknologi, Frihaandstegning,
Svensk Botanik og Zoologi, Bogføring og Handelsvidenskab, Maskintegning og beskrivende Geometri,
Kemi og kemisk Teknologi samt Værkstedsarbejde.
Indtægterne, der saa godt som udelukkende bestod i Statstilskud, udgjorde indtil 1873
12000 Kr. og efter 1874 17000 Kr. Skolen har sin egen Bygning, til hvilken den Ebersteinske
Fond har bidraget 60000 Kr., Kommunen 15000 Kr.
28