Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
De to danske Skoler, som her henregnes til de tekniske Elementarskoler, nemlig den i
Aarhus og den i Odense, have fuldstændig bevaret Karakteren af Haandværkerskoler, men de have
foruden Aftenundervisningen et fuldstændigt Dagkursus for Bygningshaandværkere og til Dels
Maskinteknikere.
8. Prins Frederik Ferdinands tekniske Skole i Aarhus.
Skolen i Aarhus var ved dens Stiftelse 1829 en Søndagsskole for vordende Haandværkere
og Kunstnere, med det Formaal at meddele sine Elever Undervisning i Tegning, Matematik og deslige.
Da Prins Frederik Ferdinand overtog Protektoratet over den, fik den Navn af »Prins Frederik
Ferdinands Tegneskole«, og det blev bestemt, at altid et Medlem af Aarhus Bys Magistrat skulde
have Sæde i dens Bestyrelse. Eleverne, hvis Antal fastsattes til højst 60, maatte for 2 Timers
Undervisning hver Søndag betale, Lærlinge 12 Skilling, Svende det dobbelte. Undervisningen fandt
Sted i Raadhuset og meddeltes fra 1830 i 4 Klasser, 1 for Frihaandstegning, 1 for geometrisk
Tegning, 1 for Bygningstegning og 1 for Frihaandstegning for Viderekomne. Hvert Aar bleve
Elevernes Arbejder udstillede, og i 1846 indsendtes de til Kunstakademiet, der afgav sin Bedømmelse
deraf: senere indsendtes Elevernes Arbejder, ligesom fra flere andre Skoler i Provinserne, gentagne
Gange til Bedømmelse af det tekniske Institut i Kjøbenhavn.
Oprindelig bestod Skolen alene ved private Bidrag, blandt hvilke fra Prins Frederik Ferdinand
20 Rdlr., der senere forhøjedes til 50 Rdlr., men efterhaanden traadte Kommunen, Amtsskolefonden
og andre offentlige Institutioner hjælpende til.
I 1879 skete der i flere Henseender væsentlige Forandringer med Skolens Forhold, da der
paa Generalforsamlingen i det Selskab, der hidtil havde haft Skolens Bestyrelse i sin Haand, blev
vedtaget nye Love og Skolen fik Navn af Prins Frederik Ferdinands tekniske Skole.
Undervisningstiden var efterhaanden bleven forandret fra Søndag Formiddag til Søgnedags
Aftener, og der var efterhaanden bleven optaget flere og flere nye Fag paa Programmet, deriblandt
først og fremmest de elementære Skolefag: Regning, Skrivning og Dansk.
Dagsundervisningen blev indført 1879.
Da Lokalerne i Raadhuset bleve for snevre, maatte man i 1848 leje Klasseværelser til
Skolen, og dennes Undervisning foregik nu i lejede Lokaler, indtil den i Oktober 1884 kunde tage
sin egen nye Bygning i Brug, beliggende paa Hjørnet af Munkegade og Nørreallé.
Til den nye Bygnings Opførelse medgik i alt 110300 Kr., hvoraf Staten bidrog 15000 Kr.,
Kommunen 15000 Kr. Senere har Staten ydet et yderligere Bidrag paa 15000 Kr.
Den 1. Novbr. 1886 gjordes Begyndelsen til Indførelsen af en udvidet Dagsundervisning ved
Oprettelsen af den yngste af de 4 Klasser, af hvilke den fuldstændige Dagskole skulde bestaa. —
Bygningsskolen giver Undervisning i samme Omfang som Skolen i Odense, saaledes at Bevis for at
have bestaaet de forskellige Prøver ved disse Skoler er nødvendigt for at kunne faa Afgangsbevis
som Arkitekt fra Kunstakademiet i Kjøbenhavn. Ved den kjøbenhavnske Bygningsskole fortsættes
Undervisningen Aar længere end ved de to nævnte Skoler.