Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
233
Endelig vil det ikke undgaa Opmærksomheden, at baade den norske og de svenske Skoler
have en langt fastere Organisation og langt bedre Lønningsforhold saavel for Forstander som for
Lærere end de danske, der ikke en Gang have Raad til at lønne en fast ansat Forstander, saaledes
at hans Stilling som saadan bliver hans eneste eller i hvert Fald hans vigtigste Livsopgave.
De sidst omtalte danske Skolers Underlegenhed Uge overfor deres norske og svenske Kolleger
er imidlertid kun fremtrædende paa de rent naturvidenskabelig, matematisk, tekniske Omraader,
hvorimod den norske og de svenske i ringere Grad lægge Vægt paa de til den kunstneriske
Udvikling knyttede Fag, Frihaandstegning og Modellering, end de danske Skoler, ligesom der ved
disse ogsaa findes en speciel Dagskole for Malere.
I Forbindelse hermed maa da ogsaa nævnes den Undervisning, der i Odense er etableret
for Kvinder, der ville hellige sig til industriel Virksomhed eller til Lærergerningen ved mindre Skoler.
C. Tekniske Søndags- og Aftenskoler.
Til de tekniske Søndags- og Aftenskoler, hvorved man forstaar de lavere tekniske Skoler,
beregnede paa den store Masse af Haandværkslærlinge og Arbejdere, der ikke have anden Tid til
Raaclighed til deres Uddannelse udenfor Værkstedet eller Arbejdspladsen end Aftentimer og Søndagen,
maa henregnes alle de Skoler, der ikke i det foregaaende ere omtalte under de tekniske Special-
skoler eller de tekniske Elementarskoler. En Del af Skolerne have dog ogsaa nogen Dagunder-
visning om Hverdagen, men ikke af en saadan Udstrækning, at deres Karakter derved væsentlig
forandres og navnlig kun for saadanne Elever, hvis Haandværk medfører, at Arbejdet hviler til visse
Aarstider, saa at de i den Tid have hele deres Dag til Raadighed.
Da disse Skolers store Antal ikke tillader at behandle hver enkelt for sig i en.Udstrækning,
nogenlunde svarende til, hvad der er sket for de andre tekniske Læreanstalters Vedkommende, saa
skulle de omtales samlede for liver af de tre Lande især, til Dels i skematisk Form, og paa den
Maade, at alt det, der lader sig sige i Almindelighed ora alle Skolerne, samles, saa at det. siden kun
staar tilbage for enkelte af de større Skoler at anføre de Ejendommeligheder, som det kan være af
Interesse at fremhæve, tillige med nogle korte, historiske Notitser.
1. De svenske, tekniske Søndags- og Aftenskoler.
Den Komité, som blev nedsat af Kongen i Aaret 1872 for at udarbejde Forslag til Ordningen
af saavel den højere som den lavere tekniske Undervisning i Sverige, giver i sin Betænkning om de
tekniske Søndags- og Aftenskoler en Oversigt over de den Gang eksisterende lavere Haandværker-
skoler, paapeger disse Skolers store Betydning som Middel til at forbedre Arbejdernes Oplysning og
30