Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
lægger endelig en Plan, efter hvilken Skolernes fremtidige Udvikling bør foregaa. Det fremgaar af
Betænkningen, at de fleste af Sveriges Købstæder i 1872 endnu savnede tekniske Søndags- og Aften-
skoler, og at flere af de eksisterende Skoler trængte til en Omordning for tilfulde at svare til Hen-
sigten. Formaalet angives at være: at meddele Arbejdere, navnlig Fabrikarbejdere, Haandværks-
lærlinge og Haandværkssvende saadanne Kundskaber, som kunne være dem til Nytte i deres Fag.
Komitéen anbefaler desuden, at der gives Kvinder Adgang til de tekniske Søndags- og
Aftenskoler, dels for at give dem Lejlighed til at skabe sig et selvstændigt Erhverv eller til at bidrage
til Familiens Underhold, dels fordi de paa Skolerne erhvervede Kundskaber ville gøre deres Nytte,
naar Eleverne senere blive Haandværkeres Hustruer og kunne bidrage til at vække Interesse hos
deres Børn for de tekniske Kundskaber.
Enhver Skoles Undervisningsprogram bør efter Komitéens Mening omfatte følgende Fag:
Frihaandstegning, geometrisk Tegning med tilhørende Beregninger, Aritmetik og skriftlige Udarbejdelser,
afpassede efter Haandværkerens Tarv. Men dette Program er kun et Minimum og maa suppleres
med flere eller færre af efternævnte Fag efter vedkommende Skoles Evne og Udvikling: Fagtegning,
Modellering, Geometri, Mekanik, Begyndelsesgrundene af Fysikken og Kemien, Varekundskab, Værk-
tøjslære og Bogføring.
Siden 1872 er Skolernes Antal betydeligt tiltaget, og de den Gang bestaaende Skoler have
udviklet sig videre. Skolerne nyde en aarlig Understøttelse af Statskassen og ere til Gengæld
underkastede Inspektion af en af Kongen udnævnt Overbestyrelse. Statutter og Reglementer for de
svenske Søndags- og Aftenskoler variere noget efter de lokale Forhold og vedkommende Skoles
Udvikling, men der kan dog af dem uddrages en Del Fællesbestemmelser.
Navnlig er Formaalet for alle Skolerne i det væsentlige det samme som ovenfor anført i
Forslaget fra Komitéen af 1872, selv om det i de særlige Statutter er formuleret med noget forskellig
Ordlyd og der for enkelte Skolers Vedkommende er taget noget Hensyn til, at de ere oprettede ved
private Legater til Bedste for en bestemt Bys Arbejderstand.
I de Købstæder, hvor der findes en teknisk Elementarskole, staar Søndags- og Aftenskolen
under samme Bestyrelse som den og er bestemt til at supplere den og arbejde Haand i Haand
med den. Forstanderen er selvskrevet Medlem af Bestyrelsen, hvis øvrige Medlemmer vælges dels
af Byens Magistrat, dels af Industri- og Haandværkerforeninger eller af andre Institutioner, der
bidrage til Skolens Drift, alt efter de særlige Forhold. Bestyrelsen ansætter og afskedige? Forstan-
deren og Lærerne, approberer den af Lærerkollegiet foreslaaede Undervisningsplan, tilkender flinke
Elever Præmier og Belønninger, affatter og indsender til Overbestyrelsen en Beretning om Skolens
Virksomhed ved Afslutningen af hvert Skoleaar, opstiller Forslag til Budget for det kommende Aar
og kontrollerer, at Statens Bidrag anvendes paa foreskreven Maade.
Den umiddelbare Ledelse af Skolens Anliggender saa vel som af Undervisningens Gang til-
kommer Forstanderen, der ogsaa fører Tilsyn med Skolens Samlinger og Inventar og er den
bestemmende ved Optagelsen af Elever. I Almindelighed danne de faste Lærere et Lærerkollegium,
der under Forstanderens Forsæde drøfter en Del Undervisningen vedrørende Spørgsmaal samt ud-
arbejder Forslag til Undervisningsplan, Timetabel og til Uddeling af Præmier og Belønninger til
flittige Elever.