Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
For at kunne optages som Elev ved en teknisk Søndags- og Aftenskole, maa vedkommende
have fyldt sit 12. Aar og kunne godtgøre at have erhvervet sig det for afgaaede Elever ved Folke-
skolen fastsatte Minimum af Kundskaber. For Undervisningen erlægges af Eleverne for hvert Kvartal
en vis, moderat Betaling, hvis Størrelse varierer noget for de forskellige Skoler. Eleverne kunne
deltage i et eller flere af Skolens Undervisningsfag efter eget Valg, naar de kun ere i Besiddelse af
de dertil fornødne Forkundskaber.
Hvad Undervisningsprogrammet angaar, da er der en betydelig Forskel saavel paa Antallet
af Lærefagene som paa den Udstrækning, i hvilken de doceres paa de forskellige Skoler, men der
er dog saa megen Ensartethed til Stede i de svenske Skolers Organisation, fra Begyndelsen af og
tillige i den senere Udviklings Gang, at det er muligt at give en Del fælles Oplysninger om Under-
visningsfagene i Søndags- og Aftenskolerne i det hele.
Samtlige svenske Skolers Undervisningsprogram indeholder følgende Fag: Skønskrivning,
Svensk, Bogføring, Frihaandstegning, geometrisk Tegning samt Matematik. Til dette sidste Fag hen-
regnes ogsaa Talregning, og ikke alle Skoler have saavel Algebra som Geometri, ligesom Omfanget,
hvori Faget læres, varierer betydeligt. En enkelt Skole meddeler ogsaa Religionsundervisning, og
hvor der undervises i fremmede Sprog, er det gerne Tysk, i enkelte Tilfælde Engelsk. De fleste
Skoler undervise ogsaa i Fysik og Kemi, dog ofte, hvor der kun er Tale om disse Videnskabers
første Begyndelsesgrunde, under det fælles Navn »almån naturfare«.
De mest almindelige Fag ere derefter Modellering og Fagtegning, og dette sidste Fag kan
da enten omfatte paa en Gang Bygningstegning, Møbeltegning, Maskintegning, kunstindustriel
Tegning m. m. eller kun ét eller enkelte af disse Grene af Fagtegningen for Haandværkere. Med
geometrisk Tegning forbindes stundom Undervisning i den beskrivende Geometri. Mekanik og
Maskinisere findes i Almindelighed kun paa de mere udviklede Skolers Program, og det samme kan
siges om Bygningskunst og Stillære, hvorimod Øvelser i Fagmaling ere mere almindelige.
30*