Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

252 Stillingen som Forstander for en teknisk Skole udgør som Regel ikke en Mands Hoved- stilling, og det samme kan siges om Lærernes. Disse tages blandt vedkommende Bys mest intelligente Haandværksmestre, blandt Real- og Almueskolens Lærere og blandt, de i Byen bosatte Kunstnere, Officerer og Teknikere, saasom Bygmestre, Ingeniører, Landinspektører, Maskinmestre, Værkførere m. fl. Den overvejende Del af Eleverne plejer at være Haaiidværkslærlinge og Haandværkssvende, dog besøges Skolerne ogsaa af en Del unge Mennesker i andre Livsstillinger, og af et ikke ringe Antal Skoledisciple, disse sidste nærmest for Tegningens Skyld. Skolerne ere for en stor Del stiftede paa den Maade, at en Del Borgere i vedkommende By have sluttet sig sammen med det Formaal at søge Undervisning bragt i Stand for Haandværks- lærlinge , og Initiativet dertil er ofte udgaaet fra en Haandværker- eller Industriforening. Stifterne have i mange Tilfælde maattet tilvejebringe de første Midler til Skolens Drift ved en Henvendelse til deres Medborgere om at yde frivillige Bidrag, men efterhaanden ere forskellige Foreninger, Stiftelser og Fonds traadte hjælpende til. Foruden private Velgøreres Bidrag bestaa de tekniske Skolers Indtægter af Bidrag fra Statskassen, Amtsskolefonden, Kommunens Kasse, velgørende Stiftelser, Byens Sparekasse og fra Byens Ha and værkerforening, samt endvidere af Haandværkerlavenes Bidrag, Elevernes Betaling, Renter af Formue og Legater. Blandt de velgørende Stiftelser og Fonds, der have bidraget mest til den tekniske Under- visnings Fremme, maa især fremhæves: den Rejersenske Fond, det Classenske Fideikommis, Vallø Stift og den Raben-Lewetzauske Fond. Staten har bidraget til en stor Del nye Skolebygninger. Den almindelige Maade, hvorpaa en Skoles Bestyrelse dannes er, at en Del af dens Med- lemmer vælges af det Selskab, der har givet Anledning ti] Skolens Stiftelse, andre af de Institutioner, der yde det væsentligste aarlige Bidrag til Driftsudgifternes Bestridelse, Staten dog undtagen. Den Undervisning, som gives i samtlige eller dog den overvejende Del af de tekniske Aftenskoler, omfatter de almindelige elementære Skolefag: Dansk, Skrivning og Regning, saa vel som geometrisk Tegning, elementær Frihaandstegning og Fagtegning. Hertil føje nogle Skoler Under- visning i Aritmetik, Geometri, Fysik, Bogføring, og endnu enkelte andre Fag, samt for Tegningens Vedkommende i Perspektiv og Skygning efter fritstaaende Gibsfigurer. Elevernes Arbejder blive én Gang aarlig offentlig udstillede, sædvanlig i Skolens egne Lokaler. En væsentlig Ulempe for Skolerne er den Mangel paa Kontinuitet, som finder Sted i Elevernes Skolebesøg, og den betydelige Mængde daglige Forsømmelser, hidrørende enten fra Elevens egen Ligegyldighed eller fra Mesterens Ulyst til at lade Lærlingen slippe fra Værkstedet i Undervisnings- tiden, foruden saadanne tvingende Omstændigheder, som ogsaa forekomme i alle andre Skoler. Under Bestyrelsen leder en Forstander den daglige Drift. Han deltager i Bestyrelsens Møder og afholder paa den anden Side Møder med Lærerne for at drøfte saadanne Spørgsmaal, som specielt angaa Undervisningsmetoden, Ordenen i Klasserne eller andre, Eleverne vedkommende Spørgsmaal, med Hensyn til hvilke det maa være Forstanderen magtpaaliggende at kende Lærernes Mening.