Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

staa tilbage for de fleste i den nyere Tid ordnede Undervisningsanstalter for Haandværkere, saa skulle vi dog her omtale disse Skoler noget nærmere paa Grund af deres Alder og den Nytte, som de utvivlsomt i tidligere Tid have stiftet. Ligesom Regeringen i Slutningen af forrige Aarhundrede søgte at forbedre Tilstanden i Haandværkerstanden ved at udstede Bestemmelser mod de af Laugsvæsenet flydende Misbrug, saaledes blev det fra mange Sider, til Dels ogsaa af Haandværkerne selv, erkendt, at den store Uvidenhed, som herskede blandt dem, var en af de væsentligste Hindringer for Haandværkets heldige Udvikling. Ønsket om at afhjælpe denne Mangel foranledigede Præsten ved Frederikskirken paa Kristianshavn, Nikolaj Heinrich Massmann, til d. 21. Marts 1800 efter forudgaaet Aftale med andre Mænd, der nærede Interesse for Haandværkets Opkomst, at udstede en offentlig Indbydelse til Op- rettelsen af en Søndagsskole, i hvilken der uden Betaling skulde gives Haandværkslærlinge Under- visning i Skrivning og Regning. Opfordringen til at yde Pengebidrag til Skolens Drift blev efterkommet fra mange Sider, og den Rejersenske Fond traadte her, som overalt, hvor det gjaldt industrielle Formaals Fremme, beredvillig til, uagtet Undervisningen kun omfattede de almindelige, elementære Skolefag. Der dannedes en Forening, »Selskabet til Søndagsskolernes Befordring«, hvis Medlemmer paatoge sig at føre Tilsyn med Undervisningen, idet de overtoge Funktioner som Direktører, Inspektører og For- standere ved Skolerne, ligesom disses Regnskabsvæsen og Korrespondance ogsaa blev udført af Selskabets Medlemmer. Lokalerne bleve uden Betaling stillet til Skolernes Raadighed. I Aaret 1801 udkom der en af det kgl. danske Kancelli billiget Plan for Søndagsskolerne, hvis væsentligste Bestemmelser vare følgende: Søndagskolernes Formaal er at meddele Undervisning i Regning, Skrivning, Ortografi, Brev- stil og Regningers Affattelse til saadanne Personer, der i deres Ungdom kun ufuldkomment have erhvervet sig disse Kundskaber, og for saa vidt Eleverne ere Haandværkere og Midlerne tillade det, tillige at give de mere øvede Elever nogen Undervisning i Geometri og Tegning. I ingen Skole maa Elevernes Antal være over 60 og ved hver Skole for Lærlinge ansættes 4 Inspektører og 8 å 12 Forstandere, i hver af de øvrige Skoler 3 Inspektører, alle valgte blandt Selskabets Medlemmer. Disses Pligter bestaa i at møde ved Generalforsamlingen, at vælge nye Medlemmer, at vælge Direktøren, Inspektørerne, Bogholderen og Sekretæren, at bestemme Præmier til Eleverne, at fastsætte Lønningerne for Lærerne, at indsamle frivillige Bidrag m. m. Direktøren leder hele Skolevirksomhedens Gang og besørger Korrespondancen og de løbende Forretninger. Inspektøren, der vælges for et Aar, fører Journal over vedkommende Skoles Lærere og Elever, og Forstanderne, af hvilke der altid ere 2 samtidig til Stede i hver Skole, ere Lærerne behjælpelige ved Fordelingen af Materiellet og paasé, at Eleverne møde ordentlig og renlig paaklædte. Lærerne endelig, af hvilke ingen har flere end 10 Elever, føre Journal over Elevernes Flid, Fremgang og Opførsel, notere Forsømmelser og opgive de Elever, der have gjort sig fortjente til Belønninger eller Ros. De Mestre, der ønske at erholde Undervisning paa Søndagskolerne, betale 1 Rdr. 3 Mk. og Svende 1 Rdr. pr. Kvartal, medens Undervisningen er gratis for Lærlinge.