Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
staa tilbage for de fleste i den nyere Tid ordnede Undervisningsanstalter for Haandværkere, saa
skulle vi dog her omtale disse Skoler noget nærmere paa Grund af deres Alder og den Nytte, som
de utvivlsomt i tidligere Tid have stiftet.
Ligesom Regeringen i Slutningen af forrige Aarhundrede søgte at forbedre Tilstanden i
Haandværkerstanden ved at udstede Bestemmelser mod de af Laugsvæsenet flydende Misbrug,
saaledes blev det fra mange Sider, til Dels ogsaa af Haandværkerne selv, erkendt, at den store
Uvidenhed, som herskede blandt dem, var en af de væsentligste Hindringer for Haandværkets
heldige Udvikling.
Ønsket om at afhjælpe denne Mangel foranledigede Præsten ved Frederikskirken paa
Kristianshavn, Nikolaj Heinrich Massmann, til d. 21. Marts 1800 efter forudgaaet Aftale med andre
Mænd, der nærede Interesse for Haandværkets Opkomst, at udstede en offentlig Indbydelse til Op-
rettelsen af en Søndagsskole, i hvilken der uden Betaling skulde gives Haandværkslærlinge Under-
visning i Skrivning og Regning.
Opfordringen til at yde Pengebidrag til Skolens Drift blev efterkommet fra mange Sider, og
den Rejersenske Fond traadte her, som overalt, hvor det gjaldt industrielle Formaals Fremme,
beredvillig til, uagtet Undervisningen kun omfattede de almindelige, elementære Skolefag. Der
dannedes en Forening, »Selskabet til Søndagsskolernes Befordring«, hvis Medlemmer paatoge sig at
føre Tilsyn med Undervisningen, idet de overtoge Funktioner som Direktører, Inspektører og For-
standere ved Skolerne, ligesom disses Regnskabsvæsen og Korrespondance ogsaa blev udført af
Selskabets Medlemmer. Lokalerne bleve uden Betaling stillet til Skolernes Raadighed.
I Aaret 1801 udkom der en af det kgl. danske Kancelli billiget Plan for Søndagsskolerne,
hvis væsentligste Bestemmelser vare følgende:
Søndagskolernes Formaal er at meddele Undervisning i Regning, Skrivning, Ortografi, Brev-
stil og Regningers Affattelse til saadanne Personer, der i deres Ungdom kun ufuldkomment have
erhvervet sig disse Kundskaber, og for saa vidt Eleverne ere Haandværkere og Midlerne tillade det,
tillige at give de mere øvede Elever nogen Undervisning i Geometri og Tegning.
I ingen Skole maa Elevernes Antal være over 60 og ved hver Skole for Lærlinge ansættes
4 Inspektører og 8 å 12 Forstandere, i hver af de øvrige Skoler 3 Inspektører, alle valgte blandt
Selskabets Medlemmer. Disses Pligter bestaa i at møde ved Generalforsamlingen, at vælge nye
Medlemmer, at vælge Direktøren, Inspektørerne, Bogholderen og Sekretæren, at bestemme Præmier
til Eleverne, at fastsætte Lønningerne for Lærerne, at indsamle frivillige Bidrag m. m. Direktøren
leder hele Skolevirksomhedens Gang og besørger Korrespondancen og de løbende Forretninger.
Inspektøren, der vælges for et Aar, fører Journal over vedkommende Skoles Lærere og Elever, og
Forstanderne, af hvilke der altid ere 2 samtidig til Stede i hver Skole, ere Lærerne behjælpelige
ved Fordelingen af Materiellet og paasé, at Eleverne møde ordentlig og renlig paaklædte.
Lærerne endelig, af hvilke ingen har flere end 10 Elever, føre Journal over Elevernes Flid,
Fremgang og Opførsel, notere Forsømmelser og opgive de Elever, der have gjort sig fortjente til
Belønninger eller Ros.
De Mestre, der ønske at erholde Undervisning paa Søndagskolerne, betale 1 Rdr. 3 Mk. og
Svende 1 Rdr. pr. Kvartal, medens Undervisningen er gratis for Lærlinge.