Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

 18 Fra d. 1. Jan. 1828 blev Landbruget Hovedsagen, og Selskabet bestræbte sig navnlig for at frem- kalde Dannelsen af Landbrugsforeninger randt om i Landet, med hvilke det staar i stadig og nær Forbindelse. Af andre Midler til Opnaaelsen af sit Formaal brager Selskabet at udgive populære, landøkonomiske Skrifter, at udsætte Præmier for Besvarelsen af Opgaver vedrørende Landbruget og at anstille Forsøg angaaende Kulturplanters Dyrkning, Husdyrenes Røgt og Fodring samt Fabrikation af hensigtsmæssige Redskaber. Selskabets bidragydende Medlemmer bestod fra Begyndelsen af for en stor Del af forskellige Slags Næringsdrivende, som imidlertid faldt fra, da Formaalet indskrænkedes til Landbruget alene, og de herhen hørende Medlemmer indtraadte efterhaanden i de lokale Landbrugsforeninger, hvorfor Selskabet i 1855 blev omorganiseret, og samtidig fik det. et forøget Tilskud af Statskassen. Stats- kassens Bidrag til Selskabet er for Tiden 12,000 Kr. aarligt, og de Kapitaler og Ejendomme, som ved Udgangen af 1889 vare henlagte under dets Forvaltning, udgjorde ca. 248,000 Kr. Der blev ved den nye Ordning dannet et Repræsentantskab, bestaaende af 1 å 2 Delegerede fra hvert af de lokale Landhusholdningsselskaber, hvis Medlemmer altsaa paa en Maade tillige udgøre Medlemmerne i Selskabet for Norges Vel. Repræsentantskabet vælger udenfor sin Midte 3 Medlemmer til hvert af de 4 staaende Udvalg for Jordbrug, Husdyravl, Fiskeri og Industri, og Selskabets øvrige Anliggender varetages af en af 6 Medlemmer sammensat Direktion, nemlig Formændene for de fire Udvalg, et ekstraordinært Medlem og Landbrugsdirektøren. Denne sorterer under Indre-Departementet og har Ledelsen af alle Statens Foranstaltninger sigtende til Landbrugets og dets Binæringers Fremme, samt Tilsynet med Amtslandbrugsskolernes Virksomhed, for saa vidt de modtage Statstilskud. Han er de af Staten ansatte Landbrugs- ingeniørers og Statsagronomers Foresatte. Landbrugsingeniørerne, som navnlig skulle vejlede Landmændene ved Engvandings- og Udtørringsanlæg samt forskellige Bygningsværkers Opførelse, gennemgaa som Regel først Landbrugsinstituttet, paa Aas og uddanne sig derefter i det praktiske Landbrug ved at fungere som Bestyrer af et større Jordbrug, hvorhos de maa erhverve sig de til deres Stilling nødvendige specielle Kundskaber ved en af de tekniske Skoler i Trondhjem og Kristiania. Der er ogsaa ansat en Landbrugskemiker af Staten, hvorimod Amtsagronomerne antages og lønnes af Amterne. Under Landbrugsdirektøren var der i 1892 ansat 4 Ingeniører med 2 Assistenter, 4 Stats- agronomer, en Mejeribestyrer, en Landbrugskemiker, en Schåferibestyrer, 3 Mejerimestre og 6 Assistenter. Mejerivæsenet er af »Selskabet for Norges Vel« blevet overleveret til Statens Bestyrelse. Landbrugsdirektørens Lønning er 5,400 Kr. aarlig, Ingeniørerne ere lønnede med indtil 3,000 Kr., Assistenterne med 1,600 Kr., Statsagronomerne med 3000 Kr., Landbrugskeinikeren med 1,600 Kr., Mejerimestrene med 16—1800 Kr. og Mejeriassistenterne med 12—1800 Kr. aarligt. Den højere Landbrugsskole i Aas har vel sin egen Tilsynskommission, men den er dog i visse Henseender underlagt Landbrugsdirektøren. De tre private, agronomiske Selskaber, der have taget sig af deres respektive Fædrelands Vel med saa megen Energi og bidraget saa meget til Næringsvejenes og Oplysningens Opkomst, indtil Staten har fundet forskellige Dele af Selskabernes Virksomhed moden til Understøttelse eller til fuldstændig Overtagelse fra Statens Side, ville fremdeles have tilstrækkelig mange Opgaver at løse