Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

19 paa Landøkonomiens Omraade; men navnlig ville de paa mange Steder kunne iagttage, hvor frodigt Forholdene have udviklet sig, og hvor velsignelsesrige Frugter der ere fremgaaede af deres tidligere Virksomhed. Blandt de Institutioner, som efter al Sandsynlighed ville have en stor Fremtid for sig, maa nævnes Landbrugsskolerne og de landøkonomiske, agrikulturkemiske og plantefysiologiske Forsøgsanstalter, især i de mest agerdyrkeride Lande. Danmark og Sverige. Matematikken spiller som Undervisningsfag en forholdsvis underordnet Rolle ved Landbrugs- skolerne i Sammenligning med de øvrige, tekniske Læreanstalter, og man kan i Almindelighed sige, at den højere Matematik er udelukket fra Landbohøj skolerne, selv om disse uddanne Landinspektører og Forstmænd, hvoraf følger, at Undervisningen i Fysik ogsaa maa gives i et elementært Kursus. Derimod er det her de rene og anvendte Naturvidenskaber, der give Undervisningen dens Karakter og hvis mere eller mindre indgaaende Dyrkelse bestemmer, hvorvidt en Landbrugsskole skal kunne henregnes til de højere Læreanstalter eller ikke. Den Omstændighed, at Matematikken ikke gør sig saa stærkt gældende i de højere Land- brugsskolers Undervisning, tillader ogsaa disse Skoler at stille mindre strenge Betingelser til Eleverne ved disses Optagelse, navnlig for Landmændenes Vedkommende. En Skole maa da ogsaa foretrække at modtage Landbrugselever, der forud have tilbragt et eller to Aar ved det praktiske Landbrug, fremfor saadanne, der blot have erhvervet sig nogle teoretiske Kundskaber. Almueskolekundskaber slaa dog ikke til, men Landmænd og Gartnere kunne nøjes med den Undervisning, som en god Folkehøjskole giver. Af de unge Mænd, der agte at uddanne sig til Forstmænd, Landinspektører eller Landbrugsingeniører, maa man som Betingelse for Adgangen mindst fordre Realafgangseksamen. De højere Landbrugsskoler i Sverige og Norge ere hovedsageligen bestemte til Uddannelse for Landbrugere, Skolerne i Alnarp og Aas dog tillige for Havebrugere, og i førstnævnte oplæres desuden Beslagsmede, medens den kongelige, danske Landbohøjskole endvidere uddanner Veterinærer, Forstmænd og Landinspektører. Sidstnævnte Skole skiller sig ogsaa væsentlig fra de andre derved, at den ikke er knyttet til et større Landbrug, men kun benytter de under den henhørende Jorder som Undervisningsmark og Have, medens de svenske og norske Skoler lægge en stor Vægt paa at forene den teoretiske Undervisning med Oplæring i den praktiske Bestyrelse af en større Landejendom. Foruden de Indvendinger, som i Almindelighed kunne gøres imod at forbinde praktiske Arbejder som Uddannelsesmiddel med den teoretiske Undervisning, kan her endnu anføres, at For- standeren for et saadant Landbrugsinstitut bliver overbebyrdet, da lian skal føre Overtilsynet med dets Landbrug og hele Økonomi, lede Undervisningens Gang, være Skolens første Lærer samt opret- holde Orden og Disciplin. Desuden sætter Hensynet til en fyldig, praktisk Uddannelse af Eleverne til Bestyrere af et større Landbrug en mere eller mindre snever Grænse for Elevernes Antal i Forhold til Skoleejendommens Størrelse. Som en meget væsentlig Anke mod en Kombination af praktisk og højere teoretisk Under- visning i Landbrug kan endnu fremhæves, at Eleverne let faa et mindre heldigt Syn paa Arbejdets Økonomi, idet der paa slige Anstalter hyppigt maa anvendes 2—3 eller endog flere Elever til det Arbejde, en enkelt Mand bør udføre. Den teoretiske Undervisning lider ogsaa ved Kombinationen. Det fysiske Arbejde sløver Eleverne og gør dem søvnige, og de Hænder, der om Formiddagen have syslet 3*