Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
273
Den fremtrædende Betydning, som man af de anførte Grunde tillægger Søndagsundervisningen
ved de tyske Haandværker- og Industriskoler, ved hvilke man endog kalder denne »en Livsbetingelse
for deres Trivsel«, fremgaar paa en meget interessant Maade af den Bevægelse, der netop i den
sidste Tid, 1893—94 er rejst mellem Tysklands »Gewerbeschulen« for at imødegaa et fra den tyske
Regering, væsentligst med Støtte fra Gejstligheden, udarbejdet Lovforslag om Indskrænkning af
Søndagsundervisningen.
Naar man trods det anførte dog ikke som Regel har indført Søndagsundervisning i Norge
og Danmark, da ligger dette udelukkende deri, at man er af den Mening, at det i almindelig social
Henseende er forkasteligt at optage en Elevs Tid paa den eneste Fridag, han har hele Ugen,
og man mener, at dette snarere i Længden vil virke sløvende end opmuntrende paa liam, ligesom
ogsaa hans Begreber om Hviledagens Nødvendighed og Søndagens religiøse Hellighed let vilde blive
forrykkede, naar han fra den tidligste Ungdom er blevet tvunget til Søndagsarbejde.
Dette maatte da i hvert Fald være frivilligt, og enkelte Skoler have da ogsaa paa denne
Basis etableret en delvis Undervisning om Søndagen.
De stedse stigende Krav til Kundskab og den knap tilmaalte Tid komme jo stadig i Konflikt
med hinanden, og et Forhold af ikke ringe Interesse, der staar i umiddelbar Forbindelse med dette
Spørgsmaal, skulle vi derfor skænke en kort Omtale.
Ganske i sin Almindelighed er det allerede tidligere udtalt, at den Kundskabsmængde, der
erhverves i Almueskolerne i alle 3 Lande, er alfor ringe for den vordende Haandværker, som vil
have en selvstændig Forretning af et blot nogenlunde Omfang, og da de navnlig i Tyskland saa
almindelige egentlige Fortsættelsesskoler ganske mangle i Norden, saa vil man se, at det har været
nødvendigt, at de tekniske Skoler i større eller mindre Udstrækning have optaget de nævnte Skolers
Opgave paa deres Programmer ved Siden af den rent faglige Opgave, som var deres oprindelige
Formaal Der findes i dette Øjeblik i hele Norden, men maaske dog mest fremtrædende i Danmark,
en Bevægelse for at udvide de tekniske Skolers Virksomhed paa det almendannende Omraadé, og
denne Bevægelse er jo ret forklarlig, naar henses til de stedse stigende Krav, der stilles til Udøverne
af Haandværk og Industri, for hvem blandt andet det merkantile spiller en fremtrædende Rolle;
men Faren for, at man ved at sprede Kræfterne let bliver mindre grundig, ligger jo ogsaa ret nær,
og denne Fare er stor, navnlig naar hensés til, at Kravene til Individet paa de tekniske Omraader
ere i lige saa stærk, om ikke stærkere Stigning end Kravene til almendannende og merkantil
Udvikling.
Af stor Betydning for de lavere, tekniske Skoler er det, at de overalt i de tre nordiske
Riger have opnaaet, og tinder de vekslende Tider bevaret, en egen selvstændig Stilling, og ikke paa
noget Punkt have stillet sig til Maal at være Forberedelsesskoler for videregaaende kunstnerisk
eller videnskabelig Uddannelse paa de højere Undervisningsanstalter, thi herved ville de kun bidrage
ti] paa en højst uheldig Maade at forøge Tilgangen til disse, og de ville let friste deres Elever til
at gaa over i Livsstillinger, i hvilke kun et meget begrænset Antal Individer kunne finde Erhverv.
Af denne Grund vil det ogsaa være af stor Vigtighed, at de højere tekniske og kunstneriske Lære-
anstalter forlange en ikke altfor let Adgangsprøve som Betingelse for Optagelse; thi i modsat Fald
ville de lavere Skoler, hvis Endemaal jo i øvrigt stadigt er i Stigen, uden selv at ville det, let i
35