Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

 275 tilgængelige for et i Forhold til Landets Indbyggerantal meget større Antal Individer i Danmark, og naar nu tillige henses til, at de ydre Betingelser for disse mange Skoler ved Opførelsen af et stort Antal egne Bygninger, alle fremgaaedc af det private Initiativ med offentlig Understøttelse, ere paa dette Punkt langt gunstigere end i de to andre Lande, saa er der vel næppe Tvivl om, at dette private Initiativ har været af stor Betydning for Sagens Udvikling i Danmark. Naar vi betragte den teoretiske Undervisning, der i de 3 nordiske Riger nærmest er bestemt for Udøverne af Haandværk og Industri, saa ville vi finde, at den i sit hele Anlæg ved Siden af megen selvstændig Udvikling dog tillige bærer Præget af en stærk P’aavirkning, navnlig fra Tyskland, mindre, maaske slet ikke, fra Frankrig og England. Lige over for Tyskland savne vi dog paa flere Punkter de fast støbte Former for Haandværkerundervisningen og navnlig den dersteds stadig mere og mere tilstræbte Forbindelse mellem den almindelige Undervisning og den speciel tekniske eller kunstneriske. Paa et Punkt have Aftenskolerne i Norden desværre ikke kunnet følge det fra Syden givne Eksempel, og det er med Hensyn til Undervisningens Fortsættelse gennem hele Aaret. Til stor Skade for Undervisningen i de tre nordlige Landes Aftenskoler holdes denne kun i Gang i 6 højst 9 Maaneder, hvor Besøget i de sidste Maaneder henimod Sommeren endda er meget ringe, og dette er ikke Skolernes Fejl, men Aarsagen er Ulyst fra Haand værkernes Side til at opgive den fra gammel Tid nedarvede Tradition om Frihed i hele Sommeren for teoretisk Arbejde. Et specielt Særkende for Undervisningen i de tre nordiske Riger er det, at man her efter Evne tilstræber at gøre denne saa fyldig og frugtbringende som muligt for alle Samfundets Klasser og Individer, medens den Undervisning, der foregaar i Frankrig og til Dels i England, i langt højere Grad tager Sigte paa af den store Masse af Individer paa et meget tidligt Trin at udfinde dem, der særligt egne sig for visse Specialiteter af Haandværk eller Industri, og da med stor Kraft og ikke ringe Ofre at føre disse Individer frem til den størst mulige Dygtighed paa det for deres Naturanlæg og Lyst særligt passende specielle Omraade. Alle de andre, mindre begavede Individer faa da Lov til mere eller mindre at skøtte dem selv. Det vil jo ikke undgaa Opmærksomheden, at man ved den sidstnævnte Fremgangsmaade har gode Betingelser for at uddanne særligt dygtige Kræfter til den højere Industri, og Fremgangsmaaden i Frankrig finder vel ogsaa sin naturlige Begrundelse i Frygten for at tabe det Supremati, som man i Aarhundreder har haft i dette Land paa mange af Haandværkets og særligt Kunstindustriens Om- raader, men utvivlsomt er det tillige, at den af os her i Norden og i Tyskland anvendte Fremgangs- maade er og maa være langt mere egnet til at skabe en i sin Almindelighed dygtig og selvtænkende Haandværkerstand. Selv om denne paa enkelte Specialpunkter ikke naar til den højeste Fuld- kommenhed, saa vil den dog for Samfundet i sin Helhed, navnlig under den stadig voksende Trang til personlig Uafhængighed, være af langt større Værdi, end den Haandværkerstand, som vel kan opvise et vist Antal fremragende Udøvere, men hvis store Flertal let kommer til at leve i en sørgelig Uvidenhed. Med Hensyn til den Virksomhed, der udfoldes af Skolerne, uden særligt videnskabeligt eller højere kunstnerisk Præg i de tre Riger, da kan man udtale, at man i det hele er tilfreds med denne, og det erkendes fra alle Sider, at der i de sidste Decennier er gjort, hvad der i Hovedsagen er 35*