Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

87 Maskin- og Bygningsklassens Kursus omfattede: Mekanik: anvendt Fysik; Landmaaling; Maskinisere og Bygningslære. Programmet er altsaa endnu ikke kommet stort udover det for Haandværkerskoler med en mere udvidet Undervisning, men Bestræbelserne ere fra Skolens og Elevernes Side rettede paa Ud- dannelsen af Ingeniører, og Skolen er derved tabt for den lavere, tekniske Undervisning. En af Kirkedepartementet i Aaret 1878 nedsat Kommission med det Hverv at tage under Overvejelse, hvorledes den tekniske Undervisning i Norge burde omordnes, og hvorvidt Bjærgværks- undervisningen kunde henlægges under en eventuel, teknisk Højskole, afgav sin Erklæring i 1880. Denne gik ud paa Etableringen af en teknisk Højskole til Uddannelsen af Arkitekter, Civilingeniører, Mekanikere og Kemikere med Bibeholdelse af de bestaaende Skoler, dog saaledes, at tre al cle tekniske Skoler i de større Byer, hvorved man nærmest tænkte paa Kristiania, Trondhjem og Bergen, fik et 2-aarigt Kursus, beregnet paa at uddanne Maskinister, Værkmestre, Bestyrere af mindre, industrielle Anlæg og lignende Teknikere. Kongen tiltraadte ifølge Departementets Indstilling denne Betænkning og stillede et Forslag til Stortinget i Overensstemmelse dermed d. 9de Marts 1883, men endnu er Tanken ikke bleven realiseret. 5. Den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn. Den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn fremstod uden al Forberedelse og ved privat Initiativ fra en af Professorerne ved Kunstakademiet, som i 1827 indsendte et Forslag desangaaende til Kong Frederik cl. VI., der overgav Forslaget til Universitetsdirektionens Prøvelse. Ved Sagens Behandling i et af Konsistorium nedsat Udvalg blev der udarbejdet en Plan for Læreanstalten, hvilken Plan approberedes af Kongen ved Reskript af 27. Januar 1829. Den nye Undervisningsanstalt, hvis Organisation var meget afvigende fra, hvad Forslags- stilleren havde tænkt sig, nemlig en højere Haandværkerskole, blev knyttet til Universitetet og stillet under Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler. Dens Bestyrelse blev lagt i Hænderne paa 5 af dens faste Lærere, af hvilke en skulde være Direktør for Læreanstalten og Formand for Bestyrelsen. Skolens Formaal var efter Planen ved Undervisning i Matematik og eksperimental Natur- videnskab med særligt Hensyn til Anvendelsen at give unge Mennesker en saadan Færdighed i Brugen af disse Videnskaber, at de fortrinsvis vare brugbare til at beklæde visse af Statens Embeder, saavelsom til at forestaa industrielle Anlæg. Læreanstalten fik sit Lokale i to af Universitetets Professorgaarde, den ene beliggende i Studiestræde, den anden i St. Pederstræde, og Tid efter anden skete der Udvidelser ved Køb af Naboejendomme for at vinde den fornødne Plads for det stadigt voksende Antal Studerende, indtil Undervisningen cl. 1st© Sept. 1890 kunde hsnflyttos til en ny, alene i dette Øjemed opført Bygning tæt ved den botaniske Have. Studiet ved Læreanstalten stod frit, for Enhver, men de Elever, der agtede at tage poly- teknisk Eksamen, maatte underkaste sig en Adgangsprøve og bleve derefter benævnte polytekniske