Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Eksaminander, medens de øvrige vare ekstraordinære Deltagere. Adgangsprøven omfattede
følgende Fag:
Elementær Algebra, Geometri, Stereometri og plan Trigonometri.
En skriftlig Udarbejdelse paa Dansk.
Historie og Geografi.
Forstaaelsen af et videnskabeligt Værk paa Tysk eller Fransk.
Fritagne for denne Prøve vare de, der havde taget Officerseksamen eller vare Studenter
med 2den Eksamen.
Realundervisningen havde endnu ikke naaet den Udvikling, at de fra Realskolen udgaaende
Elever kunde optages uden Adgangseksamen; men ved denne Undervisnings senere Fremskridt blev
det muligt at indskrænke Adgangsprøven til Matematik alene. I den nyeste Tid er der tilføjet en
Prøve i Fysik med Astronomi.
Forelæsningerne og Øvelserne ved den polytekniske Læreanstalt vare beregnede dels paa
saadanne Eksaminander, der særligt søgte at uddanne sig i Matematikken og de mekaniske Viden-
skaber, dels for dem, der vilde gøre Naturvidenskaben til deres Hovedstudium, og hvert Kursus
varede i 2 Aar. Fælles for de to Retninger vare følgende Fag:
Fysik; almindelig og teknisk Kemi; Algebra; Trigonometri; analytisk Geometri; Differential-
og Integralregning, samt geometrisk Tegning.
Særligt for Mekanikerne:
Analytisk Stereometri; rationel Mekanik; Maskinisere; Teknologi; geometrisk Tegnelære samt
Maskintegning. Særlige Fag for Eksaminanderne i anvendt Naturvidenskab: Botanik; Zoologi; Mine-
ralogi; leknologi; analytisk Kemi og kemiske Øvelser.
I 1833 blev Møllebyggereksamen henlagt til den polytekniske Læreanstalt, og fra 1850 indtil
Landbohøjskolens Oprettelse 1858 blev der holdt Foredrag over Landbrugsfagene og Agerdyrkningskemi.
Undervisningens Omfang og dermed Varigheden af et Kursus blev efterhaanden udvidet, og
i 18o7/5s blev der oprettet et nyt Kursus, nemlig for Civilingeniører, en Foranstaltning, som der
længe var følt Trang til, og som derfor saavel Bestyrelsen som de Studerende med stor Iver
havde arbejdet paa at faa indført. Fra de sidstes Side var der endog ved Pengebidrag bleven til-
vejebragt en midlertidig Undervisning i Ingeniørfagene.
De med Læreanstalten forbundne, mekaniske Værksteder bleve ophævede i Aaret 1860,
fordi de ikke opfyldte deres Bestemmelse.
Eksamen for Civilingeniører var delt i to Dele, hvoraf den 1ste Del omfattede Grundviden-
skaberne, nemlig:
Matematik; rationel Mekanik; Fysik; Kemi; Jordbundslære og Tegning samt beskrivende
Geometri.
2den Del omfattede Fagvidenskaberne, nemlig:
Landmaaling og Nivellering; Teknisk Mekanik; Maskinisere; Teknologi: Borgerli o- Bygnings-
kunst; Vand-, Vej- og Jernbanebygning.
Hvad Arkitekternes Undervisning angaar, der delvis var knyttet til den polytekniske Lære-
anstalt i Aarene 1863—79, da var dens elementære Del henlagt til det tekniske Institut og den