Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

89 kunstneriske Uddannelse til det kgl. Akademi for de skønne Kunster; men de til Optagelse i Akade- miets Arkitekturklasse fornødne Kundskaber vare de vordende Arkitekter henviste til at erhverve sig ved Læreanstalten. Dennes Undervisning var imidlertid baseret paa andre Forudsætninger end de unge Arkitekter kunde ventes at være i Besiddelse af, og denne Mangel traadte stærkt frem, skønt man fra alle Sider søgte at lempe sig, hvorfor hele den tekniske Undervisning for Eleverne til Arkitekturskolen i 1879 blev henlagt under teknisk Selskabs Skole. I Aaret 1872 blev der oprettet et særligt Kursus for eksaminerede Kemikere, med en Varighed af 2’/2 -Aar, men da dette Kursus ikke blev meget benyttet, blev det atter afskaffet 1884 samtidigt med, at Eksaminanderne i »anvendt Naturvidenskab« benævnedes »Kemikere«. Disses Kursus varede i Aar, ligesom Mekanikernes, medens der til et Kursus for Civilingeniører medgik 41/2 Aar. Efter Reglementet af 1894 benævnes Kandidaterne af de 3 Retninger nu henholdsvis Fabrik-, Maskin- og Bygningsingeniører. Foruden af Læreanstaltens faste Elever besøgtes den ogsaa af mange saakaldte Partialister, af hvem der ingen Adgangsprøve forlangtes, men som kunde studere og tage Eksamen i en paa forskellig Maade sammensat Gruppe af Fag. Det stod i de første 50 Aar af Læreanstaltens Tilværelse som en Kendsgerning, at ikke engang Halvdelen af de polytekniske Eksaminander have taget Kandidat- eksamen, men Grunden maa for en Del søges deri, at mange Eksaminander kun satte sig det Maal at absolvere første Del af polyteknisk Afgangseksamen, navnlig naar de vilde være Lærere eller indtræde i andre ikke tekniske Stillinger. Senere er Forholdet mellem Eksaminandernes og Kandi- daternes Antal i samme Tidsrum blevet gunstigere. Regeringen har lige fra Læreanstaltens Oprettelse benyttet den som Konsulent i tekniske Sager, af hvilke det langt overvejende Antal bestod i Erklæringer over Ansøgninger om Eneret, hvor- ved Lærerne havde et betydeligt Arbejde, for hvilket der siden 1878/79 ydedes dem et beskedent Honorar. Disse Sagers Antal var i stadig og stærk Stigning, thi medens det i Aarene 1829—1886 udgjorde i alt 8433 eller ca. 145 gennemsnitligt om Aaret, var det i Aarene 1891, 1892 og 1893 steget til henholdsvis 708, 784 og 823. Da den ved Patentloven af 13. April 1894 oprettede Patentkommission nu skal overtage den tekniske Behandling af samtlige Ansøgninger om Eneret, saa bliver den polytekniske Læreanstalts Konsulentvirksomhed om ikke ganske afsluttet, saa clog stærkt indskrænket. Fra først af var Læreanstalten ikke rigeligt forsynet med Pengemidler, hvilket blandt andet medførte Vanskeligheder, naar en Udvidelse af Lokalerne eller af Undervisningsplanen skulde finde Sted, ligesom Lærerne længe maatte nøjes med beskedne Lønninger. De økonomiske Forhold have saaledes bevirket en noget langsom Udvikling, hvilket dog formentlig ikke har været til Skade for Læreanstaltens Undervisning, der hele Tiden igennem har holdt sig paa et respektabelt Standpunkt, navnlig hvad Grundvidenskaberne angaar. For en videnskabelig uddannet Tekniker er det nu utvivlsomt af den allerstørste Vigtighed, at han paa Læreanstalten har modtaget en solid Under- visning i Grundvidenskaberne, da disse danne Grundlaget for den egentlige tekniske Undervisning, og han vanskeligt senere i Livet vil faa Lejlighed til at komplettere sine matematiske og natur- videnskabelige Kundskaber. Dermed skal det ikke være sagt, at de anvendte Videnskaber, som ere Undervisningens egentlige Formaal, ikke ere fuldt ud lige saa vigtige, og navnlig er det af den 12