Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

96 Da Kobbers Varmeledningsevne ikke er den samme som Jerns, bor man ved denne Slags Arbejder først bringe Jernet til Smeltning og derefter lade Kobberet smelte sammen med Jernet. Herved anvendes en Kobberstang som Tilsætnings- materiale. Reparation af Dampkedler ved autogen Svejsning. Ved Reparationer af Dampkedler finder den autogene Svejsning udstrakt Anvendelse. Man maa ved Reparationen tage Hensyn til den for- skellige Paavirkning, som det Sted, der skal repareres, vil blive udsat for. En Dampkedels ydre Kappe udsættes nemlig for et indre Tryk, medens de i Kedlen indbyggede Dele udsættes for et ydre Tryk. Under Drift er en Dampkedels Materiale udsat for uop- hørlige Forandringer fremkaldte dels af Temperaturfor- andringerne og dels af Gnidninger i Kedlens Leje. Plader af Flusjern viser i Brud, som er sket i kold Til- stand, en ganske anden Struktur end et Brud, som er sket, medens Materialet var varmt. Medens Strukturen er kornet i Brud i kold Tilstand, saa viser Brudoverfladen en finkornet og traadet Flade, naar Brudet er sket ved en Temperatur, som den, der kan blive Tale om ved moderne Dampkedler, nemlig 200° og 300° C. Herved forklares det, at Modstandskraften i en Kedels Materiale altid er størst, naar Godset er varmt. Brist paa Dampkedler opstaar som oftest som Følge af den hidtil anvendte Metode, at nitte Pladelapper over defekte Steder i Fyrstedet eller i Ildkanalerne. Mellem de to Plader findes der nemlig et Mellemrum, som byder en vis, omend ringe, Modstand mod Varmeoverførelsen. Nitningen foregaar paa den Maade, at de to Plader gennemhulles og sammenholdes med gennemgaaende Nitter. Naar nu den ene Plade opvarmes af Ilden eller dens Forbrændings- produkter, medens den anden af det omgivende Vand holdes nede ved Vandets Temperatur, saa opstaar der en forskellig