Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

102 gyndte at blive koldt. For at forhindre dette opvarmer man Hjulringen, saa at den strækker sig og Revnen i Egen aabnes. Først naar dette er sket, kan selve Svejsningen af Revnen foretages. Ved denne Fremgangsmaade forhindrer man, at der opstaar Trækninger i Materialet, naar dette afkøles og trækker sig sammen. Støbejernets Udvidelseskoefficient er 0,0Q14, d. v. s. hvert Temperaturspring paa 100° C. fremkalder en Udvidelse paa 1,4 mm pr. Meter af Massen, og da Støbejernets Smelte- punkt ligger ved ca. 1050° C., maa man altsaa regne med en Forskel mellem det kolde og det smeltende Materiale paa 1,4 X 10,5, d. v. s. 14,7 mm pr. løbende Meter. Da Støbejernets Varmeledningsevne imidlertid er forholdsvis ringe, saa fordeler denne Udvidelse sig paa den Del af Ma- terialet, som ligger inden for Opvarmningsomraadet, og hvis man dividerer det nævnte Udvidelsestal, 14,7, med 2, saa kommer man saa noget nær til det rigtige. Der opstaar saaledes ved lokal Opvarmning til Smeltepunktet for hver Meter ophedet Materiale en Udvidelse paa 7,35 mm, og ved større Genstande, hvis uden for Svejsningszonen lig- gende Dele er stift forbundne, maa man under Svejsning regne med en Materialforskydning paa ca. 5 mm. Herved stukkes Godset paa Svejsestedet, saaledes at dette Materiale kommer til at mangle ved Afkølingen, og der indtræder en tilsvarende Sammentrækning af Godset. Udvidelsen ved Støbejernsgenstande kan dels være en Længdeudvidelse og dels en Rumudvidelse. Hvorledes Fremkomsten af Materialespændinger ved Svejsning af Støbegods kan forhindres. For at forhindre Revnedannelser ved Svejsning af Støbe- jernsgenstande, hvor det drejer sig om mere end Fastsvejs- ning af en løs Stump, er det absolut nødvendigt at opvarme de Dele til Rødvarme, som vilde blive udsatte for Udvidelse, eller endnu bedre hele Genstanden. Herved sættes Gen- standens hele Masse i en almindelig Udvidelsestilstand, hvorved det lokale Overskud af Varme, som frembringes af