Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

57 Den autogene Svejsnings Teknik ved Behandlingen af Jern og Staal. Ved Svejsning af tynd Jernplade udsættes Svejsefugen stykkevis for Svejseflammens Varme, hvad der har til Følge, at Temperaturfaldet under Størkningen foregaar langsomt. Der er derfor her kun ringe Fare for at Svejse- fuger skal blive baard. Ved Svejsning af sværere Plade er ligeledes den i de omgivende Pladedele opsamlede Varme tilstrækkelig til at forhindre, at Svejsefugen hurtig afkøles og derved bliver haard. En for hastig Afkøling af Svejsefugen kan foraarsage, at Materialet bliver koldt paa de Steder, hvor der findes en Ilthinde, inden denne bliver fjernet. Saadanne Iltlag lægger sig sædvanligvis paa tværs af Materialets Valseretning og nedsætter i høj Grad den fremstillede Fuges Styrke. Dette kan undgaas ved en Fremgangsmaade, som er i høj Grad at anbefale særlig ved Svejsefuger, som man ønsker at give den højeste Grad af Styrke. Ved Svejsningens Begyndelse opvarmes det Gods, som er nærmest omkring Svejsefugen, til Rødglødhede, saaledes at der umiddelbart langs Svejsefugen dannes en opvarmet Metalzone. Denne afgiver saa lidt efter lidt sin Varme til Svejsefugen, og først naar dette sker, bør selve Svejsningen paabegyndes. Ved en saadan Fremgangsmaade opnaas, at der tilføres Svejsefugen Varme i Mbdsætning til, hvad ellers sker, at Svejselugen afgiver Varme. Selve Svejsningen foregaar da ogsaa forholdsvis hurtigt, og Svejsefugen udsættes i kortere Tid for Flammen end det ellers er Tilfældet. For at fremstille stærke Svejsefuger bør Svejsningen følges af en Udglødning af Materialet ved Hjælp af Svejse- flammen. Ved en saadan Udglødning bibringes der Materialet en betydelig finere Struktur. Hovedbetingelsen er imidlertid, at Materialet maa afkøles efter den første Opvarmning under Svejsningen, indtil dets Temperatur er gaaet ned til i det mindste 20° C, inden Udglødningen foretages.