Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

58 ©Svejseren kan let overtyde sig om dette Forhold, hvis han f. Eks. skærer en Stump Plade af paa to Steder og derpaa atter svejser Bruddene sammen og lader Materialet afkøle. Den ene af Svejsefugerne opvarmes paany ved Svejseflammen, den anden derimod ikke, hvorefter den varme Fuge maa afkøles fuldstændig. Hvis man nu bryder begge Svejsefugerne, saa vil man finde, at den Fuge, som ikke er blevet rbehandlet med Efterudglødning, viser Fig. 66. llesieskomag- et grovkornet Brud, den behandlede net til Undersøgelse af derimod et finkornet Brud. Jernet ved udglødning. Denne Jernets Forvandling finder Sted ved ca. 700° C, ved hvilken Tempe- ratur Jernet har den Egenskab at miste sin Magnetisme. Det vilde være et Spild af Arbejde og Varme, om man ud- førte Udglødningen ved højere Temperatur end nødvendig. Ved Hjælp af en almindelig Hesteskomagnet prøver man derfor under Udglødningen Svejsningens Magnetisme, og saasnart den er forsvundet, kan Opvarmningen afbrydes. Ved Svejsning af saadanre Genstande, som siden kan blive udsatte for større Paavirkninger, navnlig ved Repa- rationer og Tilvirkning af Dampkedler, bor Svejsefugen altid underkastes en saadan Udglødning. Hamring af Svejsefugen. Ved Svejsning af Genstande, til hvilke man maa stille større Krav i Retning af Holdbarhed, maa Svejsefugen under sin Dannelse underkastes en Forædlingsproces, nærmest svarende til Pudlingsprocessen ved Jernfremstillingen. Efter at Materialets Opvarmning er endt, begynder Arbejderen Svejsningen i Bunden af den forud affasede Svejsefuge, hvorved han nøje maa iagttage, at den flydende Masse er ens lys. Tilstedeværelsen af Ilte i Smeltebadet ses af de mindre lyse Pletter, som et øvet Øje straks opdager.