Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
af Staaltraad, der hører med
revne Vandstænk samt at Rørene let tilsodes og hyppigt maa
renses, som Regel mindst en Gang om Dagen. Rensningen fore-
gaar dog nogenlunde let ved Gennemstødning med en Rørbørste
Lokomobilets Udstyr. Desuden
er Kedelen ikke særlig holdbar,
den faar saaledes let Utætheder
omkring Rørene, der udvider sig
mere end Kedelskallen. Som en
Fordel ved Røgrørskedelen maa
anføres, at den ikke er udsat
for Indtrængning af falsk Luft,
der ikke passerer Risten.
Da Skorstenen paa Loko-
mobiler ikke kan være ret høj,
er den naturlige Trækvirkning
Fig. 2. kun ringe, hvorfor man, ved at
lade Dampmaskinen blæse Spil-
dedampen ud i Skorstenen i Retning af Røgbevægelsen, skaffer
den manglende Træk til Veje. Før Maskinen er kommen i Gang
mangler man denne „kunstige Træk“, hvorfor
der fra Kedelen føres en lille Dampledning ind
i Skorstenen (se Fig. 3). Man kan da, saa snart
man under Opfyringen har faaet Tryk paa Ke-
delen, aabne for denne Ledning og saaledes for-
øge Trækket.
Eftersom Kedelen skal udvikle mere eller
mindre Damp, maa man regulere Trækkets Stør-
relse saaledes, at der suges mere eller mindre
Forbrændingsluft. Hertil benyttes som Regel
Dæmperen, af og til tillige et Drejespjæld i Fo-
den af Skorstenen, lige under Udblæsningsrøret
fra Dampmaskinen.
Fødevandet.
Naar Vanddampene fra Jordens Overflade fortætter sig og
falder ned som Regn, er Vandet frit for opløste Bestanddele.
Naar Vandet synker ned i Muldlaget og kommer i Berøring med
forraadnede Plantedele, optager det Muld og Kulsyre og bliver
nu i Stand til at opløse Kalk i større Mængder. Desuden er
Vandet altid i Stand til at opløse Gips. Naar Vandet nu pumpes
ind i en Dampkedel, vil det selv fordampe bort og lade de faste
Bestanddele blive tilbage i Kedelen i Form af Kedelsten, der
særlig afsætter sig paa de Dele af Kedelens Hedeflade, hvor
Dampudviklingen er livligst, f. Eks. paa Oversiden af Rørene.
Til at begynde med vil den dog være ret løs, men ved
Henstand vil den sætte sig fast og kittes sammen, idet noget af