Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
95 af Staaltraad, der hører med revne Vandstænk samt at Rørene let tilsodes og hyppigt maa renses, som Regel mindst en Gang om Dagen. Rensningen fore- gaar dog nogenlunde let ved Gennemstødning med en Rørbørste Lokomobilets Udstyr. Desuden er Kedelen ikke særlig holdbar, den faar saaledes let Utætheder omkring Rørene, der udvider sig mere end Kedelskallen. Som en Fordel ved Røgrørskedelen maa anføres, at den ikke er udsat for Indtrængning af falsk Luft, der ikke passerer Risten. Da Skorstenen paa Loko- mobiler ikke kan være ret høj, er den naturlige Trækvirkning Fig. 2. kun ringe, hvorfor man, ved at lade Dampmaskinen blæse Spil- dedampen ud i Skorstenen i Retning af Røgbevægelsen, skaffer den manglende Træk til Veje. Før Maskinen er kommen i Gang mangler man denne „kunstige Træk“, hvorfor der fra Kedelen føres en lille Dampledning ind i Skorstenen (se Fig. 3). Man kan da, saa snart man under Opfyringen har faaet Tryk paa Ke- delen, aabne for denne Ledning og saaledes for- øge Trækket. Eftersom Kedelen skal udvikle mere eller mindre Damp, maa man regulere Trækkets Stør- relse saaledes, at der suges mere eller mindre Forbrændingsluft. Hertil benyttes som Regel Dæmperen, af og til tillige et Drejespjæld i Fo- den af Skorstenen, lige under Udblæsningsrøret fra Dampmaskinen. Fødevandet. Naar Vanddampene fra Jordens Overflade fortætter sig og falder ned som Regn, er Vandet frit for opløste Bestanddele. Naar Vandet synker ned i Muldlaget og kommer i Berøring med forraadnede Plantedele, optager det Muld og Kulsyre og bliver nu i Stand til at opløse Kalk i større Mængder. Desuden er Vandet altid i Stand til at opløse Gips. Naar Vandet nu pumpes ind i en Dampkedel, vil det selv fordampe bort og lade de faste Bestanddele blive tilbage i Kedelen i Form af Kedelsten, der særlig afsætter sig paa de Dele af Kedelens Hedeflade, hvor Dampudviklingen er livligst, f. Eks. paa Oversiden af Rørene. Til at begynde med vil den dog være ret løs, men ved Henstand vil den sætte sig fast og kittes sammen, idet noget af