Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
eller Klods af en bestemt Tykkelse lige akkurat ikke kan bære
— som altsaa netop faar den til at briste.
Saa stærkt som til „Brudgrænse“ gaar man imidlertid aldrig
i Praksis. For hvert almindelig anvendt Materiale har man for
de forskellige Hovedanvendelser en langt paa den sikre Side fast-
sat tilladelig Belastning.
Vægtfylden af et Stof er et Tal, der angiver, hvor mange
Gange Stoffet er tungere end Vand, eller, hvad der jo bliver
det samme: Vægten af en Kubikcentimeter af Stoffet udtrykt i
Gram (se Metersystemet). Man skelner tit mellem lette og tunge
Metaller. Af de her omhandlede hører de fleste til de tunge.
Blandt Metaller staar Platin højst med Vægtfylden 21,5, Alumi-
nium lavest; det har Vægtfylden 2,6.
Ved Sammensmeltning af to eller flere Metaller faas Stoffer
af Metalkarakter, som ofte i visse Henseender kan være mere
hensigtsmæssige at anvende end de rene Metaller. Saadanne
Stoffer kaldes Legeringer.
De udmærker sig som Regel ved at have et lavere Smelte-
punkt, end man efter de sammensmeltede Stoffers Smeltepunkter
skulde vente. — Tin smelter saaledes ved 230° og Bly ved 330°,
medens Tin-Blylegeringen Snellod til almindelig Lodning allerede
smelter ved 181° o. s. v.
Ved at legere kan man f. Eks. opnaa billigere eller haardere
eller bedre støbeligt Materiale. Som Eksempel paa en haard Le-
geringen af Kobber og Tin (Bronce), der foruden i Haardhed
tillige langt overgaar Kobberet i Støbelighed.
De betydningsfuldeste Metaller er: Jærn, Kobber, Zink, Bly,
Tin og Aluminium.
Kun meget faa Metaller forekommer i ren „gediegen“ Til-
stand i Naturen, de fleste findes forbnndne med andre Stoffer i
Bjerg- eller Jordarter og kaldes da Malme, af hvilke selve Me-
tallerne fremstilles.
Malmene „brydes" i Miner og oparbejdes i Bjergværker.
Som oftest brydes Malme ved, at en Skakt føres ned i Jorden.
Hvor Malmen kommer frem til Jordens Overflade, „graves Bjer-
get af“. Malmene skilles derpaa fra de Stoffer, hvormed de er
mekanisk blandede, og af de saaledes rensede Malme udvindes
Metallet ved vidt forskellige, ofte meget indviklede Processer.