Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
eller Klods af en bestemt Tykkelse lige akkurat ikke kan bære — som altsaa netop faar den til at briste. Saa stærkt som til „Brudgrænse“ gaar man imidlertid aldrig i Praksis. For hvert almindelig anvendt Materiale har man for de forskellige Hovedanvendelser en langt paa den sikre Side fast- sat tilladelig Belastning. Vægtfylden af et Stof er et Tal, der angiver, hvor mange Gange Stoffet er tungere end Vand, eller, hvad der jo bliver det samme: Vægten af en Kubikcentimeter af Stoffet udtrykt i Gram (se Metersystemet). Man skelner tit mellem lette og tunge Metaller. Af de her omhandlede hører de fleste til de tunge. Blandt Metaller staar Platin højst med Vægtfylden 21,5, Alumi- nium lavest; det har Vægtfylden 2,6. Ved Sammensmeltning af to eller flere Metaller faas Stoffer af Metalkarakter, som ofte i visse Henseender kan være mere hensigtsmæssige at anvende end de rene Metaller. Saadanne Stoffer kaldes Legeringer. De udmærker sig som Regel ved at have et lavere Smelte- punkt, end man efter de sammensmeltede Stoffers Smeltepunkter skulde vente. — Tin smelter saaledes ved 230° og Bly ved 330°, medens Tin-Blylegeringen Snellod til almindelig Lodning allerede smelter ved 181° o. s. v. Ved at legere kan man f. Eks. opnaa billigere eller haardere eller bedre støbeligt Materiale. Som Eksempel paa en haard Le- geringen af Kobber og Tin (Bronce), der foruden i Haardhed tillige langt overgaar Kobberet i Støbelighed. De betydningsfuldeste Metaller er: Jærn, Kobber, Zink, Bly, Tin og Aluminium. Kun meget faa Metaller forekommer i ren „gediegen“ Til- stand i Naturen, de fleste findes forbnndne med andre Stoffer i Bjerg- eller Jordarter og kaldes da Malme, af hvilke selve Me- tallerne fremstilles. Malmene „brydes" i Miner og oparbejdes i Bjergværker. Som oftest brydes Malme ved, at en Skakt føres ned i Jorden. Hvor Malmen kommer frem til Jordens Overflade, „graves Bjer- get af“. Malmene skilles derpaa fra de Stoffer, hvormed de er mekanisk blandede, og af de saaledes rensede Malme udvindes Metallet ved vidt forskellige, ofte meget indviklede Processer.