Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
JÆRN fjlandt alle Nutidens Raamaterialer indtager Jærn og Staal uden Sammenligning den mest fremskudte Plads. Der pro- duceredes af Raajærn i Aaret 1913—14 mere end 84 Mill. Tons eller næsten 25 Gange saa meget som af alle andre Metaller til- sammen, — og skønt Jærnet er det billigste Metal, er den sam- lede Produktion af Raajærn dog af større Værdi end hele den øvrige Metalpraduktion i Verden. Jærn er desuden et af de for Produktionen interessanteste Metaller, eftersom det er i Stand til at modtage en ganske ene- staaende Forædling ved Fabrikation. Naar Prisen for 1 Ton Raa- jærn er 1, koster 1 Ton raat Bessemerstaal 1,4. 1 Ton Jærnbane- skinner deraf 2 — endnu mere fint behandlet, som fint Værktøjs- staal endog mellem 12 og 23. Tænkes paa Materialet forarbejdet som Brugsgenstande, f. Eks. som godt Maskinarbejde, bliver Vær- dien over en Bank: 10—20 pr. Ton, medens Staal forarbejdet som Urfjederspiraler vilde koste over 6 Milliarder pr. Ton, hvis de overhovedet fremstilledes tonsvis. Fremstilling af Raajærn. Metallisk Jærn findes kun yderst sjældent i Naturen, og hvor det findes, hidrører det sandsynligvis fra Meteorsten. Jærn vindes derimod ved Oparbejdning af de mange Steder paa Jor- den (Sverige, Luxemburg, England, Tyskland o. s. v.) og i rigelig Mængde forekommende Jærnmalme. Jærnmalmen, der oftest er Forbindelser af Jærn og Ilt samt Urenheder, underkastes en Forbehandling — væsentlig en Søn- derdeling ved en Art Tyggeapparat, ofte ogsaa en Ristning, hvor- paa den oparbejdes. Resultatet af denne Oparbejdning kaldes Raajærn; den foregaar saaledes: De til Jærnet knyttede Fremmedstoffer fjernes ved en Ned- smeltning af Malmen med kalkagtige Stoffer, „Tilslag" og Cinders eller Trækul, i store, taarnlignende Ovne: Højovne, idet der med store Blæsere blæses Luft gennem Ovnen. De benyttede Cinders bortbrænder en Del af Fremmedstofferne og 1