Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

2 da navnlig Ilten, medens Størstedelen af de øvrige Stoffer og Urenheder forbinder sig med det kalkagtige „Tilslag" til „Slagge", der flyder fra. Til 100 kg Raajærns Fremstilling bruges 90 kg Cinders. Raastofferne tilføres Ovnens Top pr. Elevator i „Char- En Højovn producerer fra 50—250 Tons Raajærn, idet der afstikkes fra 2—6 Gange1) i Døgnet. I Højovnen bliver Jærnet „frit“, d. v. s. befriet for Ilten — og gaar fra Malm over til at blive Metal. — Teknisk Jærn er ikke rent Jærn, men en Jærnkulstoflegering. Idet Frigørelsen finder Sted, forbinder Jærnet sig nemlig med eller optager i sig en Del af de fremmede Stoffer, der er tilstede, Stoffer, som kom- mer til at øve en afgørende Indflydelse paa Produktets Karakter, nemlig først og fremmest Kulstof (dels som udskilt Grafit — dels kemisk bundet), dernæst Silicium og Mangan samt endelig Fosfor, Svovl m. m. Resultatet af Processen er da — foruden Slagger — et Jærn, der er forurenet ved disse Iblandinger. Det er det, der kaldes Raajærn. Raajærn indeholder altid over 27/s °!o Kulstof (oftest 3°/0 eller derudover. Det er støbeligt, men usmedeligt. Jærn med under l1/2 /o Kulstof er derimod smedeligt). Af Raajærnsorter skelner man bl. a. mellem graat Raajærn (grafitholdigt) (til Støbegods) og hvidt Raajærn (grafitfrit). Den største Del af det Raajærn, som Jærnværkerne frembrin- ger, bliver omdannet til Staal eller Smedejærn i Staalværkerne og kun en mindre Del omsmeltes i Jærnstøberierne til Jærnstøbe- gods. Støbejærn. Støbejærn indeholder foruden Jærn og mindst 2‘/s % Kul- stof tillige Silicium, Mangan, Fosfor og Svovl, der alle har stor Indflydelse paa Jærnets Kvalitet, og det indeholder desuden min- dre Mængder af andre Iblandinger, der i Almindelighed ikke har nogen nævneværdig Indflydelse paa det almindeligst anvendte Støbegods, men som maa tages i Betragtning ved Specialgods, f. Eks. ildbestandigt Gods (Ristestænger), syrebestandigt Gods eller coquillestøbt Gods (f. Eks. amerikansk Plovgods o. s. v.). Støbejærn, der kun indeholder Jærn og Kulstof, er hvidt, glashaardt og meget skørt, det er altsaa ubrugeligt til almindeligt Støbegods, men hvis det tillige indeholder en vis Mængde (om- kring 2 %) Silicium, udskiller dette under Jærnets Afkøling en ') Jærnfremstillingen foregik i ældre Tider ogsaa her i Landet af forhaan- denværende Malme, f. Eks. Myremalme. Paa Chr. IV’s Tid betaltes der fra nogle Krongodser saa og saa mange Kloder Jærn i Landgilde til Ankersme- dien paa Holmen, men det var smedeligt Jærn, direkte fremstillet af Malmen. („Hedeselskabets Tidsskrift", 1989, S. 41.) Karup og Omegn er bievne skov- fattige ved saadan Jærnproduktion; man brugte nemlig Træet til Brændsel under Udsmeltningen.