Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
3 Del af Kulstoffet som Grafit. Grafit er et sort, bladet Pulver, som lægger sig imellem Jærnkrystallerne og derved fintdeler det haarde Jærn og gør det bearbejdeligt, mindre skørt og mørkt i Bruddet. Vi har nu i Hovedsagen det graa Støbejærn, som vi an- vender til Maskiner, Ovne o. s. v. Svovl indvirker meget stærkt, det gør det graa Støbejærn haardt, hvidt og blæret. Fosfor gør Jærnet meget tyndtflydende, men skørt, navnlig overfor Stød, naar der findes mere end 1 % af det. Det almindelige hvide Støbejærn smelter allerede ved om- kring 1100°, men er tyktflydende og svinder saa stærkt under Afkølingen, at der kommer stærke Spændinger i Støbegodset, hvorfor det let springer, det er desuden som oftest stærkt opfyldt af Gasblærer. Det graa Støbejærn smelter først ved omkring 1200°, men bliver mere og mere tyndtflydende jo mere det ophedes over Smeltepuaktet. Graat Støbejærn kan — naar det har et lavt Fosfor- og Svovlindhold — være stærkt baade overfor jævn Kraftpaavirkning og overfor Stød, men smedes kan Støbejærn ikke. Støbejærn taaler godt Tryk, d. v. s. det kan bære en betydelig Vægt uden at knuses, men det taaler i en langt mindre Grad Træk (Stræk- ning) eller Bøjning, derfor passer det godt til f. Eks. Søjler i en Bygning, men mindre godt til Dragere eller Bjælker og slet ikke til Trækstænger. Støbejærn er stift, derfor anvendes det meget til Fundaments- plader og Stativer og andre Dele af Maskiner, der ikke gerne maa fjedre sig. Et Stykke godt, sundt graat Støbegods skal være stærkt, let at bearbejde, tæt og ensartet i Bruddet, der maa ingen Blærer eller haarde Steder findes i eller paa det; Overfladen skal være glat og af et jævnt og ensartet Udseende; Kanter, Ornamenter og Forsiringer skal staa skarpe og glatte, og det maa saa vidt muligt være fri for indre Spændinger. Coquillestøbt Støbegods. Naar graat (bearbejdeligt) Støbejærn fra smeltet Tilstand plud- seligt bliver afkølet, bliver det til hvidt (haardt) Støbejærn (det Silicium, der findes i Jærnet, faar ikke Tid til at lave Grafit), dette benytter man sig af, naar man — f. Eks. i Plovgods, Tip- yognshjul eller i Knusevalser — ønsker, at enkelte Dele af det iøvrigt graa og bearbejdelige Gods skal være haarde og kunne modstaa haardt Slid. Paa de Steder i Formen, hvor Godset skal være haardt, ind- lægges der Jærnstykker (Coquiller), der hurtigt afleder Varmen fra Jærnet, saa at det bliver hvidt et Stykke fra Overfladen og ind i Godset. 1*