Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Del af Kulstoffet som Grafit. Grafit er et sort, bladet Pulver,
som lægger sig imellem Jærnkrystallerne og derved fintdeler det
haarde Jærn og gør det bearbejdeligt, mindre skørt og mørkt i
Bruddet. Vi har nu i Hovedsagen det graa Støbejærn, som vi an-
vender til Maskiner, Ovne o. s. v.
Svovl indvirker meget stærkt, det gør det graa Støbejærn
haardt, hvidt og blæret. Fosfor gør Jærnet meget tyndtflydende,
men skørt, navnlig overfor Stød, naar der findes mere end 1 %
af det.
Det almindelige hvide Støbejærn smelter allerede ved om-
kring 1100°, men er tyktflydende og svinder saa stærkt under
Afkølingen, at der kommer stærke Spændinger i Støbegodset,
hvorfor det let springer, det er desuden som oftest stærkt opfyldt
af Gasblærer.
Det graa Støbejærn smelter først ved omkring 1200°, men
bliver mere og mere tyndtflydende jo mere det ophedes over
Smeltepuaktet.
Graat Støbejærn kan — naar det har et lavt Fosfor- og
Svovlindhold — være stærkt baade overfor jævn Kraftpaavirkning
og overfor Stød, men smedes kan Støbejærn ikke. Støbejærn
taaler godt Tryk, d. v. s. det kan bære en betydelig Vægt uden
at knuses, men det taaler i en langt mindre Grad Træk (Stræk-
ning) eller Bøjning, derfor passer det godt til f. Eks. Søjler i en
Bygning, men mindre godt til Dragere eller Bjælker og slet ikke
til Trækstænger.
Støbejærn er stift, derfor anvendes det meget til Fundaments-
plader og Stativer og andre Dele af Maskiner, der ikke gerne
maa fjedre sig.
Et Stykke godt, sundt graat Støbegods skal være stærkt, let
at bearbejde, tæt og ensartet i Bruddet, der maa ingen Blærer
eller haarde Steder findes i eller paa det; Overfladen skal være
glat og af et jævnt og ensartet Udseende; Kanter, Ornamenter
og Forsiringer skal staa skarpe og glatte, og det maa saa vidt
muligt være fri for indre Spændinger.
Coquillestøbt Støbegods.
Naar graat (bearbejdeligt) Støbejærn fra smeltet Tilstand plud-
seligt bliver afkølet, bliver det til hvidt (haardt) Støbejærn (det
Silicium, der findes i Jærnet, faar ikke Tid til at lave Grafit),
dette benytter man sig af, naar man — f. Eks. i Plovgods, Tip-
yognshjul eller i Knusevalser — ønsker, at enkelte Dele af det
iøvrigt graa og bearbejdelige Gods skal være haarde og kunne
modstaa haardt Slid.
Paa de Steder i Formen, hvor Godset skal være haardt, ind-
lægges der Jærnstykker (Coquiller), der hurtigt afleder Varmen
fra Jærnet, saa at det bliver hvidt et Stykke fra Overfladen og
ind i Godset.
1*