Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Naar der laves coquillestøbt Gods af det almindeligt anvendte
graa Støbejærn, bliver de haarde Steder ikke rigtig haarde, og
det hele Stykke bliver meget skørt, men med særligt Jærn, der
er fosfor- og svovlfattigt, kan der laves coquillestøbt Gods, der
baade er meget stærkt og modstandsdygtigt for Slid, f. Eks. det
bedste amerikanske Plovgods.
Et sikkert Tegn paa godt coquillestøbt Gods er, at det er
ret vanskeligt at slaa itu og at der findes en jævn Overgang
imellem det hvide og det graa Jærn, et sikkert Tegn paa daarligt
coquillestøbt Gods, er at det straks springer for Slag og at
Brudgrænsen imellem det hvide og det graa Jærn er skarp.
Haardstøbt Støbegods
er Gods, der er støbt af helt hvidt Støbejærn, fordi det overalt
skal være haardt og slidbestandigt, f. Eks. Maleflader til Kværne,
Hjærtestykker til Sporanlæg o. s. v.
Om haardstøbt Gods gælder det samme som for det co-
quillestøbte Gods, det daarlige Haardgods er ikke særlig slidbe-
standigt, men meget skørt, det gode Haardgods er baade stærkt
imod Stød og meget haardt.
Hammerbart Støbegods (blødstøbt Støbegods).
Naar man støber et Stykke Støbegods af hvidt Jærn, der er
ret rent, og da navnlig fosfor- og svovlfattigt, kan man — ved
at gløde dette Stykke i flere Døgn under bestemt Temperatur,
og uden at Luften faar 7\dgang — uddrage saa meget Kulstof,
at Støbejærnet bliver omdannet til Staal eller Smedejærn, det
bliver altsaa bøjeligt, sejgt og smedeligt; Støbegods, der er saa-
ledes behandlet, kaldes hammerbart eller blødstøbt Gods, og det
anvendes meget til Maskin- eller andre Dele, der skal være tynde
dog stærke, og som har en Form, som det vilde koste meget
Arbejde at fremstille ved Smedning eller Presning af Smedejærn.
I Amerika udføres Glødningen, idet Stykkerne er indpakkede
i Sand, i Europa indpakkes de i Jærniltepulver, de to Fremgangs-
maader giver forskelligt Gods, det amerikanske Blødstøbegods er
næsten sort i Bruddet, medens det europæiske er metallisk og
ligner Smedejærn, naar Godset er tyndt, — men Støbestaal, naar
Godset er tykt og kaldes da Temperstaal.
Naar Blødstøbegods er som det skal være, er det meget
stærkt og sejgt og skal staa bedre for langvarige Rystelser end
Smedejærn eller Staal, det anvendes derfor meget til Jærnbane-
og Vogndele og til Landbrugsmaskiner af alle Arter.
Smedeligt Jærn.
Medens Jærn med over 2 % Kulstof er støbeligt — men
usmedeligt — er Jærnsorter med Kulstofindhold af 1,5 % og
derunder smedeligt (desto mere smedeligt, jo mindre Kulstof det