Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
4 Naar der laves coquillestøbt Gods af det almindeligt anvendte graa Støbejærn, bliver de haarde Steder ikke rigtig haarde, og det hele Stykke bliver meget skørt, men med særligt Jærn, der er fosfor- og svovlfattigt, kan der laves coquillestøbt Gods, der baade er meget stærkt og modstandsdygtigt for Slid, f. Eks. det bedste amerikanske Plovgods. Et sikkert Tegn paa godt coquillestøbt Gods er, at det er ret vanskeligt at slaa itu og at der findes en jævn Overgang imellem det hvide og det graa Jærn, et sikkert Tegn paa daarligt coquillestøbt Gods, er at det straks springer for Slag og at Brudgrænsen imellem det hvide og det graa Jærn er skarp. Haardstøbt Støbegods er Gods, der er støbt af helt hvidt Støbejærn, fordi det overalt skal være haardt og slidbestandigt, f. Eks. Maleflader til Kværne, Hjærtestykker til Sporanlæg o. s. v. Om haardstøbt Gods gælder det samme som for det co- quillestøbte Gods, det daarlige Haardgods er ikke særlig slidbe- standigt, men meget skørt, det gode Haardgods er baade stærkt imod Stød og meget haardt. Hammerbart Støbegods (blødstøbt Støbegods). Naar man støber et Stykke Støbegods af hvidt Jærn, der er ret rent, og da navnlig fosfor- og svovlfattigt, kan man — ved at gløde dette Stykke i flere Døgn under bestemt Temperatur, og uden at Luften faar 7\dgang — uddrage saa meget Kulstof, at Støbejærnet bliver omdannet til Staal eller Smedejærn, det bliver altsaa bøjeligt, sejgt og smedeligt; Støbegods, der er saa- ledes behandlet, kaldes hammerbart eller blødstøbt Gods, og det anvendes meget til Maskin- eller andre Dele, der skal være tynde dog stærke, og som har en Form, som det vilde koste meget Arbejde at fremstille ved Smedning eller Presning af Smedejærn. I Amerika udføres Glødningen, idet Stykkerne er indpakkede i Sand, i Europa indpakkes de i Jærniltepulver, de to Fremgangs- maader giver forskelligt Gods, det amerikanske Blødstøbegods er næsten sort i Bruddet, medens det europæiske er metallisk og ligner Smedejærn, naar Godset er tyndt, — men Støbestaal, naar Godset er tykt og kaldes da Temperstaal. Naar Blødstøbegods er som det skal være, er det meget stærkt og sejgt og skal staa bedre for langvarige Rystelser end Smedejærn eller Staal, det anvendes derfor meget til Jærnbane- og Vogndele og til Landbrugsmaskiner af alle Arter. Smedeligt Jærn. Medens Jærn med over 2 % Kulstof er støbeligt — men usmedeligt — er Jærnsorter med Kulstofindhold af 1,5 % og derunder smedeligt (desto mere smedeligt, jo mindre Kulstof det