Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

5 indeholder) og kaldes Smedejærn eller Staal. (Vægtfylden er 7,3— 8,4. Smeltepunkt mellem 1400 og 1500° C). Smedeligt Jærn udmærker sig altsaa derved, at det ved Op- hedning til Rødglødhede (længe inden Smeltningen) bliver saa blødt og sejgt, at det kan tildannes f. Eks. med en Hammer. Da Forskellen mellem saadant smedeligt Jærn og Raajærn ligger i det mindre Kulstofindhold, sker Fremstillingen af det smedelige Jærn ved Bortbrænding af Raajærnets Kulstof ved Hjælp af tilført Ilt (navnlig gennem Malme eller almindelig Luft). Afkulningen kan foretages saaiedes: 1) at Produktet holdes flydende under hele Processen, saa at det ved dens Afslutning kan udstøbes, hvilket er Tilfældet med Bessemer-, Thomas- og Siemens-Martin StaalfremstiHingerne, der er langt de vigtigste, 2) eller den kan ske ved den saakaldte Herdfriskning, eller ved Pudlning, hvor Jærnet, alt som Kulstoffet bortbrændes, efter- haanden bliver tyktflydende, tilsidst dejagtige Klumper, af hvilke flydende Slagge udhamres og derpaa Stænger udvalses. Paa denne Maade faas, eftersom man afkuller stærkere eller svagere, „Svejsejærn“ eller „Svejsestaal". Et Svejsejærn, der er ret an- vendt, er „svensk Jærn“. Staal. Den største Mængde af de i Tekniken anvendte smedelige Jærn fremstilles imidlertid „flydende“ efter Bessemer-, Thomas- eller Siemens-Martin-Metoderne. Tekniken foreskriver, at alt sme- deligt Jærn, fremstillet i flydende Tilstand, skal kaldes Staal. I Værkstederne er man dog endnu tilbøjelig til ved Staal at forstaa saadanne smedelige Jærnsorter, der kan modtage kendelig Hærd- ning (altsaa med fra 1A—1 Vs % Kulstof). Diegelstaal hører egentlig ikke derhen, det er nemlig Svejse- staal, som man har omsmeltet for at opnaa et homogent Mate- riale eller for at tilsætte særlige Stoffer. Det er ef fortrinligt Materiale. Bessemer- Processen. Fremstillingen af Staal i flydende Tilstand skyldes Sir Henry Bessemer, hvis Opfindelse betød en fuldstændig Omvæltning i Staalfremstillingen. Hans Metode gaar ud paa at afkulle Raajærn i en stor med ildfast (kiselsurt) Materiale udforet Beholder, „Bessemerpæren“, ved at blæse atmosfærisk Luft tværs igennem det, idet Jærnets Fremmedstoffer, da tjener som „Brændsel". Ved Bortbrænding af Kulstof og Mangan o. s. v. — men navnlig Silicium — naas, nemlig en saa høj Temperatur, at det „afkullede* Produkt, „Staalet“, holder sig flydende og kan udstøb es fra Støbeskeen efter at Slaggen er hældt fra.