Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

6 Paa denne Maade er det muligt i Løbet af ca. 20 Minutter at omdanne 10 Tons Raajærn til Staal. Tilstedeværende Fosfor vil imidlertid ikke bortbrænde under disse Forhold, og da et Fosforindhold i det færdige Staal, selv i ganske smaa Mængder, gør Skade, udelukkede dette Forhold Bessemerprocessen fra at finde Anvendelse forskellige Steder, f. Eks. i Tyskland og Luxem- burg, hvor Malmene giver fosforholdigt Raajærn. Thomas-Processen. Denne Vanskelighed kom man imidlertid ud over ved efter Thomas’ og Gilchrits Forslag at anvende en „basisk" Udforing af Pæren (Kalk, Dolomit o. s. v.) og et „basisk" Tilslag under Blæsningen, der „forslagger11 (gaar i Forbindelse med) Fosforet (Thomasslagge, der er et fosforholdigt Gødningsmiddel „Thomas- Denne Forbedring fuldstændiggjorde Processen. En voksende Betydning har endvidere Siemens-Martin-Processen, der egentlig kun er Bortbrænding af Raajærnets Kulstof paa en Herd i lukket Ovn, blot ved saa høj Temperatur, at Staalet holder sig flydende. Den foregaar i en Siemens-Martinovn ved en særlig „regenerativ" Gasfyring, der muliggør den høje Temperatur. Der oparbejdes saavel fosforholdigt som fosforfrit Raajærn ved hen- holdsvis „basisk“ eller „sur“ Proces sammen med Affald af sme- deligt Jærn, Skinneender, gamle Jærnbaneskinner o. s. v. og Jærnmalm. Martinprocessens Betydning ligger Z, at den som Raaemne kan anvende de store Mængder af Affald af smedeligt Jærn, som moderne Industri giver. Processen foregaar saaledes: Raajærnet indsættes i Ovnen og smeltes, derefter tilsættes Affaldet og Malme, og naar Processen er tilendebragt, aftappes Produktet. Ved at tilføre Cinderspulver ved Tapningen kan Produktets Kulstofholdighed reguleres op- efter. Angaaende Jærns Styrke anføres nedennævnte: Tilladelige Spændinger i kg/qcm Svejsej ærn Flussjærn Flussstaal Staalgods Støbej ærn Træk Tryk 900 900 900—1200 900—1200 1200-1500 1200—1500 600—900 900—1200 200—300 900