Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

7 Fremmede Stoffer i Jærn. Kulstof er altid til Stede i Jærn og findes enten „bundet*, d. v. s. i kemisk Forbindelse med Jærnet — eller frit, og i saa Fald som Regel i krystalliseret Tilstand som Grafit. Grafit, hvis Udskillelse i Jærnet skyldes Silicium, gør Raajærnet bearbejdeligt og bedre støbeligt. Det udskilles ved langsom Afkøling og ud- gør som Regel mellem Vs og Ve af det graa Raajærns Kulstof. Med Kulstofmængden forandres Jærnets Egenskaber som vedføjede Figur grafisk viser. jjh Med Kulstofindhold af 0 0.2 % faas blødt, svejseligt Jærn, der ikke kan modtage kendelig Hærdning. Med Kulstofindhold af 0,4-—0,6 % faas blødt Staal, som er smidigt, men ikke kan modtage den højeste Hærdegrad. Kniv-, Fjeder- og Savbladstaal faas heraf. Med Kulstofindhold af 0, 75—1,5 % faas Staal, der modtager den højeste Hærdning, er mindre sejgt og elastisk og praktisk talt usvejseligt (se iøvrigt under Hærdning). Silicium er den eneste Iblanding i Støbejærnet, der kan frembringe Grafitdannelsen, naar det findes i en Mængde af ca. 3 % eller derover, gør det Jærnet haardt og skørt. Fosfor gør smedeligt Jærn koldskørt, det gør Støbejærn meget tyndtflydende, men fra 1 % og opefter gør det Støbegod- set skørt, navnlig overfor Stød og Rystelser. Det er særlig for kulstofrigt Staal den værste Fjende, og selv saa smaa Mængder som O,oi % kan mærkes. Staal til Bygningsbrug maa saaledes ikke gerne have over O,os %. Svovl gør Jærnet rødskørt og kan mærkes i Svejsejærn i en Mængde af 0,02 %, og over 0,i % Svovl i Støbejærn gør det haardt, hvidt og blæret.