Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Lidt om Jærnets Anvendelse.
De almindeligst benyttede Materialer i Smedien er Smede-
jærn og Staal, idet vi i Overensstemmelse med Værkstedspraksis
ved det sidste forstaar Jærn, der kan hærdes.
Ved Opvarmning af Jærn med mere end Va % Kulstof til
passende Temperatur og derpaa følgende pludselig Afkøling øges
Jærnets Haardhed, det „hærdes“. Da Jærn i sig selv er blødt,
og da Kulstoffet er af afgørende Betydning for Evnen til at mod-
tage Hærdning, er det nærliggende at slutte, at den øgede Haard-
hed skyldes Dannelsen eller Omlejringen af Forbindelser mellem
Jærn og Kulstof.
Hærdning øger Staalets Haardhed og Styrke, men formind-
sker samtidig dettes Bearbejdelighed. Det bliver skørt og taaler
derfor Slag og Stød daarligere end forhen. Ved atter at opvarme
det hærdede Staal med paafølgende langsom Afkøling, vil Haard-
heden ved Hærdning tabe sig, og samtidig tages Skørheden af
Staalet. Man bruger derfor efter en Hærdning i Regelen at „an-
løbe" den hærdede Genstand.
Saa enkel og simpel Hærdeprocessen synes, kræver den dog-
megen Øvelse. Den voldsomme Sammentrækning, Staalet lider
ved den pludselige Afkøling, medfører Spænding, der kan bevirke,
at Arbejdsstykket springer eller kaster sig. Det er derfor ikke
ualmindeligt, at hærdede Stykker viser Revner, „Hærderidser“.
Hærdning anvendes foruden til Værktøjer ogsaa til forskellige
Arbejdsdele, Kultivatortænder, Plovskær, Muldfjæle (der ofte be-
staar af sammensvejsede kulstoffattigere Jærn- og kulstofrigere
Staalplader, hvor de sidstes større Skørhed vil ophæves af de
førstes Sejghed). Ved Udglødning og langsom Afkøling af hær-
det Gods tabes Haardheden.
En overfladisk Hærdning, d. v. s. en Hærdning, der ikke
gaar i Dybden, kan for Smedejærns Vedkommende fremkaldes
ved den saakaldte Indsætning, der foregaar saaledes, at kulstof-
fattigt — men letbearbejdeligt smedeligt Jærn i længere Tid
glødes, pakket ned i Lerkasser, omgivet af kulstofrige Stoffer,
som Blodkul, Benkul, Læder og lign. Ting. Ved Opvarmning
forøger disse Stoffer Overfladens Kulstofholdighed og derved
dens Evne til ved pludselig Afkøling at hærdes. Fordelen ligger
i, at man kan udføre Genstande i blødt Materiale og derefter
gøre det overfladisk haardt med sejg Kærne indvendig. Aksler,
af hvilke der gaar stærkt Slid, indsættes og hærdes paa Slidse-
stederne (de offenbachske Vognaksler er saaledes indsatte og
hærdede), ligeledes indsætter og hærder man Laasedele paa Ge-
værer etc.
Naar vi ser bort fra særlige Kvaliteter som Hesteskojærn o. 1.,
kan Smedejærn deles i Svejsejærn (der omfatter svensk Jærn,
rhinsk Jærn) og Martinjærn, der dog ogsaa kaldes „blødt Staal
Flussjærn m. m. De gode Sorter af svensk Jærn, som Ferna,