Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

8 Lidt om Jærnets Anvendelse. De almindeligst benyttede Materialer i Smedien er Smede- jærn og Staal, idet vi i Overensstemmelse med Værkstedspraksis ved det sidste forstaar Jærn, der kan hærdes. Ved Opvarmning af Jærn med mere end Va % Kulstof til passende Temperatur og derpaa følgende pludselig Afkøling øges Jærnets Haardhed, det „hærdes“. Da Jærn i sig selv er blødt, og da Kulstoffet er af afgørende Betydning for Evnen til at mod- tage Hærdning, er det nærliggende at slutte, at den øgede Haard- hed skyldes Dannelsen eller Omlejringen af Forbindelser mellem Jærn og Kulstof. Hærdning øger Staalets Haardhed og Styrke, men formind- sker samtidig dettes Bearbejdelighed. Det bliver skørt og taaler derfor Slag og Stød daarligere end forhen. Ved atter at opvarme det hærdede Staal med paafølgende langsom Afkøling, vil Haard- heden ved Hærdning tabe sig, og samtidig tages Skørheden af Staalet. Man bruger derfor efter en Hærdning i Regelen at „an- løbe" den hærdede Genstand. Saa enkel og simpel Hærdeprocessen synes, kræver den dog- megen Øvelse. Den voldsomme Sammentrækning, Staalet lider ved den pludselige Afkøling, medfører Spænding, der kan bevirke, at Arbejdsstykket springer eller kaster sig. Det er derfor ikke ualmindeligt, at hærdede Stykker viser Revner, „Hærderidser“. Hærdning anvendes foruden til Værktøjer ogsaa til forskellige Arbejdsdele, Kultivatortænder, Plovskær, Muldfjæle (der ofte be- staar af sammensvejsede kulstoffattigere Jærn- og kulstofrigere Staalplader, hvor de sidstes større Skørhed vil ophæves af de førstes Sejghed). Ved Udglødning og langsom Afkøling af hær- det Gods tabes Haardheden. En overfladisk Hærdning, d. v. s. en Hærdning, der ikke gaar i Dybden, kan for Smedejærns Vedkommende fremkaldes ved den saakaldte Indsætning, der foregaar saaledes, at kulstof- fattigt — men letbearbejdeligt smedeligt Jærn i længere Tid glødes, pakket ned i Lerkasser, omgivet af kulstofrige Stoffer, som Blodkul, Benkul, Læder og lign. Ting. Ved Opvarmning forøger disse Stoffer Overfladens Kulstofholdighed og derved dens Evne til ved pludselig Afkøling at hærdes. Fordelen ligger i, at man kan udføre Genstande i blødt Materiale og derefter gøre det overfladisk haardt med sejg Kærne indvendig. Aksler, af hvilke der gaar stærkt Slid, indsættes og hærdes paa Slidse- stederne (de offenbachske Vognaksler er saaledes indsatte og hærdede), ligeledes indsætter og hærder man Laasedele paa Ge- værer etc. Naar vi ser bort fra særlige Kvaliteter som Hesteskojærn o. 1., kan Smedejærn deles i Svejsejærn (der omfatter svensk Jærn, rhinsk Jærn) og Martinjærn, der dog ogsaa kaldes „blødt Staal Flussjærn m. m. De gode Sorter af svensk Jærn, som Ferna,