Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

9 Hofors, Fagersta m. m. har et hvidligt, senet Brud og adskiller sig derved fra det rhinske Jærn, der har et senet, mørkegraat Brud. Engelsk Svejsejærn ligger ofte i Brududseende mellem de to tidligere nævnte. I Modsætning hertil har Martinjærn et kor- net, krystallinsk Brud. Medens man tidligere ikke havde Adgang til andet end Svejsejærn, vil man nu i Smedie og Fabrik hovedsagelig anvende Martinjærn, der i gode Kvaliteter er stærkere, betydelig sejgere og tilmed billigere, om end ikke saa let svejseligt som Svejse- jærn. Hesteskojærn er enten svensk Jærn eller blødt Martinjærn med under 0,5 % Kul Muldfjæle, aim. eller svensk Staal........................ ca. 0,5—0,e°/o „ Vognfjedre, Fjederstaal i færdig Form.................... „ 0,5—0,? °/o „ Økser, f. Eks. svensk Staal............................... „ 0,? % „ Maskinknive, Støbestaalsplader............................ „ 0,ts °/o „ Skovle, Spader er af Bessemerstaals Plader................ „ 0,4—0,« °/o „ Bessemerjærn benyttes saa godt som ikke til Smedning, da det er mindre paalideligt, men anvendes i udstrakt Maalestok til Plader, Jærnbaneskinner, Profiljærn o. s. v. Det Staal, man benytter i Smedierne, er hovedsagelig Mar- tinstaal med et til Forholdene svarende Kulstofindhold. Det bruges saaledes til Vognfjedre, Hjulringe og Smedeværktøjer. Sjældnere benyttes Svejsestaal, der ogsaa kaldes Saksestaal paa Grund af, at det i gamle Dage tit blev benyttet til Fremstilling af Sakse og Knive m. m., hvorfra det nu er saa godt som for- trængt af Martinstaal. Diegelstaal, ogsaa kaldet almindeligt Værktøjsstaal, benyttes saa godt som udelukkende til Fremstilling af skærende Værk- tøjer, saaledes til Høvlestaal, Drejestaal, Bor, Snittappe m. m., af og til ogsaa til Mejsler og Lokkestempler, men det fortrænges dog nu lidt efter lidt af Hurtigstaal til skærende Værktøjer.