Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

RUST OG RUSTBESKYTTELSE 1. Jærnets Rustdannelse. Jærn, som i ubeskyttet Tilstand udsættes for Indvirkning af den fugtige Luft, vil i Løbet af kortere eller længere Tid ruste, d. v. s. overtrækkes med et mere eller mindre sammenhængende Lag af en rødbrun, porøs Forbindelse af Jærn, Luft og Vand („Jærntveiltehydrat"), nemlig: „Rust«. Lignende Dannelser sker vel ogsaa ved de fleste andre Metaller — de ædle Metaller und- tagne — naar de henligger i Luften; saaledes f. Eks. vil Bly og Tin ligeledes blive overtrukne med en tynd, men tæt Ilthinde, men denne Ilthinde beskytter Metallet imod videre Iltning i Mod- sætning til Rusten, der er løs og svampet, og derfor trækker Fugtighed til sig, saa at Rusten danner „Gravrust", der med Tiden æder sig dybere og dybere ind i Jærnet og efterhaanden svækker dets Styrke. Dette kan faa stor praktisk Betydning, f. Eks. ved en Jærnbro, hvor det metalliske Jærn <efter 20 Aars Forløb paa sine Steder kan være reduceret til Halvdelen af den oprindelige Tykkelse, eller hvor Nitter ruster over o. s. v. Det er altsaa Vand eller Fugtighed i Forbindelse med Luften, der frembringer Rust, hvorimod „tør“ Vanddamp i en Dampkedel ingen Rust frembringer. Jærn, der ligger udsat for Luften, ruster ikke jævnt over hele Overfladen, nogle Steder angribes stærkt, andre Steder kun lidt. Selv svage Syredampe kan forøge Rustdannelsen i høj Grad, det samme er Tilfældet med forskellige Opløsninger. Naar Jærnet er af uensartet Beskaffenhed, eller hvor forskel- lige Jærnsorter, f. Eks. Plader og Nitter berører hinanden, kan der opstaa galvaniske Virkninger, der frembringer Ilt, der da i Forbindelse med Fugtigheden under visse Omstændigheder kan æde Jærnet op paa disse enkelte Steder i Løbet af kort Tid.