Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUST OG RUSTBESKYTTELSE
1. Jærnets Rustdannelse.
Jærn, som i ubeskyttet Tilstand udsættes for Indvirkning af den
fugtige Luft, vil i Løbet af kortere eller længere Tid ruste,
d. v. s. overtrækkes med et mere eller mindre sammenhængende
Lag af en rødbrun, porøs Forbindelse af Jærn, Luft og Vand
(„Jærntveiltehydrat"), nemlig: „Rust«. Lignende Dannelser sker
vel ogsaa ved de fleste andre Metaller — de ædle Metaller und-
tagne — naar de henligger i Luften; saaledes f. Eks. vil Bly og
Tin ligeledes blive overtrukne med en tynd, men tæt Ilthinde,
men denne Ilthinde beskytter Metallet imod videre Iltning i Mod-
sætning til Rusten, der er løs og svampet, og derfor trækker
Fugtighed til sig, saa at Rusten danner „Gravrust", der med
Tiden æder sig dybere og dybere ind i Jærnet og efterhaanden
svækker dets Styrke. Dette kan faa stor praktisk Betydning, f.
Eks. ved en Jærnbro, hvor det metalliske Jærn <efter 20 Aars
Forløb paa sine Steder kan være reduceret til Halvdelen af den
oprindelige Tykkelse, eller hvor Nitter ruster over o. s. v.
Det er altsaa Vand eller Fugtighed i Forbindelse med Luften,
der frembringer Rust, hvorimod „tør“ Vanddamp i en Dampkedel
ingen Rust frembringer.
Jærn, der ligger udsat for Luften, ruster ikke jævnt over hele
Overfladen, nogle Steder angribes stærkt, andre Steder kun lidt.
Selv svage Syredampe kan forøge Rustdannelsen i høj Grad,
det samme er Tilfældet med forskellige Opløsninger.
Naar Jærnet er af uensartet Beskaffenhed, eller hvor forskel-
lige Jærnsorter, f. Eks. Plader og Nitter berører hinanden, kan
der opstaa galvaniske Virkninger, der frembringer Ilt, der da i
Forbindelse med Fugtigheden under visse Omstændigheder kan
æde Jærnet op paa disse enkelte Steder i Løbet af kort Tid.